Viralt26. september 2022

Arkitekter har fået vild idé: Vil bygge "ring" om verdens højeste skyskraber i Dubai

Innovative arkitekter fra ZNera Space har designet en massiv “cirkelbygning”, der skal slå ring om verdens højeste skyskraber – den såkaldte Burj Khalifa – i Dubai
Står det til arkitektfirmaet ZNera Space skal Dubais skyline se sådan her ud. Den cirkelformede bygning skal ifølge arkitekterne "bryde de uendelige skyskrabere". 
Står det til arkitektfirmaet ZNera Space skal Dubais skyline se sådan her ud. Den cirkelformede bygning skal ifølge arkitekterne "bryde de uendelige skyskrabere".
 Foto: ZNera Space

Det er ingen hemmelighed, at Dubai huser nogle af verdens mest spektakulære bygninger.

Byen i de Forenede Arabiske Emirater kan således bryste sig af verdens højeste skyskraber, et enormt hotel formet som et sejl samt en over 150 meter høj ramme, der naturligvis også er verdens største “billedramme”.

Og står det til innovative arkitekter fra ZNera Space, skal den enorme ørkenby snart have endnu et fortryllende vartegn.

Når støvskyer samler sig over byen, vil den nye cirkelbygning lede tankerne hen på noget fra en sci-fi-film. 
Når støvskyer samler sig over byen, vil den nye cirkelbygning lede tankerne hen på noget fra en sci-fi-film.
 Foto: ZNera Space
Cirklen skal indeholde boliger - med luksus i fokus. 
Cirklen skal indeholde boliger - med luksus i fokus.
 Foto: ZNera Space

ZNera Space har således designet en massiv “cirkelbygning”, der skal slå ring om den enorme skyskraber Burj Khalifa.

Den cirkelformede bygning skal have navnet Downtown Circle og skal huse både boliger og erhverv – naturligvis med fokus på luksus, luksus, luksus!

Burj Khalifa er med sine 828 meter den højeste menneskeskabte bygning, der nogensinde er bygget. Byggeriet begyndte i september 2004, og det enorme tårn blev blev indviet den 4. januar 2010
Burj Khalifa er med sine 828 meter den højeste menneskeskabte bygning, der nogensinde er bygget. Byggeriet begyndte i september 2004, og det enorme tårn blev blev indviet den 4. januar 2010
 Foto: Ritzau Scanpix
Dubai Frame er med sin højde på 150 meter den største ”billedramme”. Bygningen rummer et museum, men fungerer hovedsageligt som et observatorium, der giver udsigt over det gamle Dubai i nord og nyere dele i syd.

Arkitekternes tanke er, at Downtown Circle skal sno sig om Burj Khalifa i 550 meters højde, og den spektakulære bygning vil desuden have et omfang på over tre kilometer.

Burj Al Arab er verdens fjerde højeste hotel. Hotellet er 321 meter højt og ligger i havet 280 meter ud for den såkaldte Jumeirah-strand. Hotellet indeholder kun suiter, hvoraf den mindste på 169 m² og den største på 780 m².

– Som en løsning på dilemmaet med at bygge tæt og stadig bevare levestandarden vil downtown circle-projektet skabe en bæredygtig og selvforsynende vertikal urbanisme, skriver arkitektfirmaet selv på Instagram.

Arkitektfirmaet har ikke afsløret, hvordan de rent byggeteknisk forestiller sig, at deres drøm skal blive en realitet. Det vides derfor heller ikke, om Dubai vil ende med at få sin gigantiske ring.

Sponsoreret indhold