Reality26. september 2022

Nu har du chancen: "Ex on the Beach" søger deltagere til sæson 9

Hvis du altid har drømt om akavede møder med din eks, mens du bunder drinks i eksotiske omgivelser, så er muligheden der nu
Ex on the Beach
Drømmer du om tv-tid under lagenerne og et par tusind følgere på Instagram? Så meld dig til "Ex on the Beach" allerede nu.
 Foto: Krestine Havemann/Discovery

Discovery søger deltagere til sæson ni af "Ex on the Beach", og du har nu muligheden for at komme med.

Allerede nu er sæson otte af reality-hittet optaget og i kassen. Vi venter sådan set bare på, at den får premiere.

Men Discovery har fart på, og de er altså nu ved at lægge fundamentet til endnu en udgave af knaldeprogrammet.

- Er du single, mellem 18-28 år og er du er du klar til at se din eks i øjnene?, starter ansøgningsoplægget:

- Så klik videre og fortæl os, hvorfor det netop er dig, der skal bo i vores luksusvilla og deltage i en ny, lækker sæson af "Ex on the Beach".

Så opfylder du de sparsomme kriterier, kan du altså nu blive den næste Jeppe Risager eller Line Maria Busk.

Selve ansøgningen kræver ikke det store af dig.

Discovery vil gerne have et par billeder af dig, mens du også skal sende en kort præsentationsvideo, hvor du fortæller lidt om dig selv.

Ud fra casting-videoen kan vi konkludere, at optagelserne til den niende sæson af "Ex on the Beach" kommer til at foregå i januar.

Det er dog ikke offentliggjort, hvor sæsonen kommer til at udspille sig.

Sikkert er det dog, at det bliver et sted med sol, varme og strand, som vi kender det fra de tidligere sæsoner.

Hvis du tænker, at "Ex on the Beach" er noget for dig, kan du sende din ansøgning afsted her!

Se casting-videoen her:

Sponsoreret indhold