Kendte27. september 2022

Theis Midé Erichsen sælger husbåden: Flytter hjem til far

Søstærke og eventyrlystne Theis Midé Erichsen rykker hjem til Mikkel og Marian
Theis Midé Erichsen og Ida Svarre har sat deres husbåd til salg. 
Theis Midé Erichsen og Ida Svarre har sat deres husbåd til salg.
 Foto: Dan Mariegaard

Som SE og HØR i går kunne berette, har Mikkel Behas mellemste søn, Theis Midé Erichsen, sat sin husbåd til salg.

Men selv om søulken og kæresten Ida Svarre har besluttet at afhænde deres flydende hjem for at gå i land, bliver parret ingenlunde hjemløse.

I følge folkeregisteret har den 29-årige søfarer flyttet sin adresse hjem til sine forældre, Mikkel Beha Erichsen og Marian Midé Andersen i Hundested.

Mikkel og Marian købte i begyndelsen af 2020 et 324 kvadratmeter stort hus i Hundested for 7.375.000 kr. Det er betydeligt mere plads, end de hidtil har været vant til.

Mens deres tre drenge, Emil, Theis og Alfred, var små, boede de alle i et kolonihavehus i Sydhavnen. Siden flyttede Marian og Mikkel hjemmefra til en husbåd i Københavns Havn, mens Emil overtog barndomshjemmet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sejlerfamiliens fælles hjem i Hundested.
Sejlerfamiliens fælles hjem i Hundested.
 Foto: Dan Mariegaard

Huset i Hundested har med sine 12 værelser rigelig plads til overnattende børn, børnebørn og svigerbørn.

- Det skal bruges til, at vi kan være der hele familien. Vi er jo blevet en stor familie, og vi bor alle sammen småt, så nu får vi et sted, hvor der er plads, og det er dejligt, sagde Mikkel Beha til Billed-Bladets TV Guld i 2020.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Selv om Mikkel og Marian er gået i land, vågner de fortsat til lyden af havets brusen. 
Selv om Mikkel og Marian er gået i land, vågner de fortsat til lyden af havets brusen.
 Foto: Dan Mariegaard

Dengang var han ikke afvisende over for tanken om at forvandle huset i Hundested til et kollektiv.

- Det ved vi ikke endnu. Det skal vokse lidt, og så må vi se. Det er et fedt sted at surfe. Vi er kommet der meget.

Nu ser det imidlertid ud til, at familiekollektivet er blevet en realitet.

Husbåd til salg

Du skal have den velpolstrede tegnebog op ad lommen, hvis du vil overtage Theis' husbåd. Søulken og hans kæreste Ida forlanger således 3.500.000 kroner for den flydende bolig.

Theis købte båden, hvis navn er Kolmar, i 2017. Han havde været en tur i Holland, hvor båden i 1928 blev bygget, for at hente den hjem.

I følge salgsannoncen er der et stort lyst spisekøkken, badeværelse, to mindre sove værelser med indbygget opbevaring og stue.

Hen over de seneste fem år er skibet blevet istandsat indvendigt, og i 2019 blev alt zink skiftet og skibet malet.

Skulle du have lyst til at tage en tur i båden, er der også mulighed for det, da den stadig er fuldt sejlende.

Du kan se billeder af båden på Den blå avis (link fjernet).

Sponsoreret indhold