Indrømmer den SANDE årsag: Derfor slog jeg Jeffrey Dahmer ihjel
Christopher Scarver kunne ikke lide Jeffrey Dahmer – hverken hans overfladiske personlighed eller hans grusomme drab på utallige unge mænd.
Så den 29. november 1994 gjorde Scarver noget ved det.
Den dag var han blevet sendt i gymnastiksalen i det fængsel, hvor han afsonede en dom for drab. Her skulle han sammen med to andre medfanger gøre rent.
Den ene medfange hed Jesse Anderson.
Den anden var den berygtede seriemorder Jeffrey Dahmer.
I slutningen af november 1994 havde Jeffrey Dahmer afsonet over et år af sin livstidsstraf i Columbia Correctional Institution. Det første år havde den 17-dobbelte morder – der nød at partere og udøve sexlege med sine lemlæstede lig – afsonet i stilhed.
Han havde frivilligt valgt at lade sig isolere i fængslet. Med så mange brutale drab på samvittigheden var der ingen tvivl om, at Jeffrey Dahmer ville være et oplagt mål for andre medfanger.
Men efter et år i sit eget selskab blev Jefrey Dahmer alligevel for ensom og rastløs.
Han fortalte sin familie, at han var ligeglad med, hvad der skete – hans ønskede at få samvær igen og ophævede derfor sin isolation.
Han fortalte, at han havde fået kontakt til Gud igen, og at han angrede sine handlinger.
Christopher Scarver, der endte med at slå Jeffrey Dahmer, er dog ikke enig.
Han mødte i stedet en Jeffrey Dahmer, der stadig virkede kold og uden empati.
Blandt andet fortsatte Dahmer sine “makabre lyster” – denne gang slog han dog ikke ihjel.
I stedet brugte han fængslets mad til at lege med. Han formede maden som afrevne kropsdele og overhældte den med ketchup og legede det var blod.
– Han placerede herefter maden på stedet, hvor folk ville finde det, har Scarver efterfølgende fortalt ifølge NY Post.
– Han overskred fleres grænser – indsatte, ansatte, tilføjede han.
Den 29. november 1994 havde Christopher Scarver fået nok af sin medfange.
De skulle gøre rent i gymnastiksalen, men endte i stedet i et ophedet skænderi.
Scarver trængte seriemorderen op i et hjørne og holdt en 50 centimeter lang metalstang mod hans hoved.
Så greb han et udklip fra en avis, han havde gemt i baglommen. Her stod der hårrejsende detaljer om Jeffrey Dahmers mange drab.
Kort efter kulminerede det hele, da Christopher Scarver slyngede metalslangen mod Jeffrey Dahmers hoved, til han faldt livløs om. Kort efter blev kannibalen fundet med livstruende og livsændrende kvæstelser i hovedet. Han døde kort efter på hospitalet.
For mordet på Jeffrey Dahmner blev Christopher Scarver idømt endnu en livstidsdom.
– Nogle mennesker i fængsler angrer, men Jeffrey Dahmer var ikke én af dem, lyder konklusionen fra hans morder.