EU-Kommissionen er blevet informeret om de tre læk på Nord Stream 1 og Nord Stream 2. Men man har ikke oplysninger om, hvorvidt der kan være tale om sabotage, siger en talsmand for EU-Kommissionen.
- Det er ikke tidspunktet til at spekulere i årsagen til de tre læk, siger en talsmand for EU-Kommissionen.
Ifølge EU-Kommissionen har man endnu ikke tilstrækkelige oplysninger til at afgøre årsagen til de tre gaslæk. Det er nødvendigt, før man kan afgøre eventuelle skridt i sagen.
- Vi følger udviklingen tæt sammen med de påvirkede medlemslande. Det har ikke påvirket forsyningen af gas.
- Vi følger oplysninger om, hvorvidt det har påvirkning på skibsfarten, siger talsmanden for EU-Kommissionen.