Kendte27. september 2022

Se billederne: De kendte strømmer til premiere på "Hvor flodkrebsene synger"

Tirsdag aften er den røde løber atter rullet ud i Imperial i København – og kendisser valfarter til fra nær og fjern

Endelig har filmen “Hvor flodkrebsene synger”, som er baseret på Delia Owens’ internationale bestseller af samme navn, gallapremiere.

Derfor havde flere kendisser da også trodset regnet og begivet sig ud i efterårsvejret for at gå i biografen og se skuespillere som Daisy Edgar-Jones, Taylor John Smith og Harris Dickinson på det store lærred.

I “Hvor flodkrebsene synger”, som er instrueret af Olivia Newman, møder vi Kya, en forladt pige, som på egen hånd har fundet vej til voksenlivet i de farlige marskområder i North Carolina.

Rygterne om den såkaldte “Marskpige” har isoleret Kya fra samfundet, men et sæt unge mænd får hende til at åbne sig for den nye og opsigtsvækkende verden. Pludselig dør en af mændene – og Kya er mordmistænkt.

Filmen har premiere i de danske biografer torsdag den 29. september.

SE og HØR er naturligvis med på den røde løber forud for gallapremieren. Se alle billederne nedenfor!

Gæsterne ankommer til gallapremiere på "Hvor flodkrebsene synger"

Sponsoreret indhold