Sket før: De fik også frataget deres titler
Dronning Margrethe har i dag besluttet at fratage alle Prins Joachims børn deres titler som prinser og prinsesser.
Det oplyser Kongehuset.
Ændringen gælder fra 1. januar 2023.
Det er ikke første gang, vi oplever, at efterkommere af kongelige får frataget deres titler.
Senest så vi det i det britiske kongehus, da Prins Andrew i januar i år fik frataget samtlige af sine titler som en konsekvens af anklagerne om overgreb og misbrug af den dengang 17-årige Virginia Giuffre, der angiveligt var kontrolleret af Jeffrey Epstein.
Det betød, at alle Prins Andrews militære titler og kongelige protektorroller blev givet tilbage til dronningen.
I juni sidste år hævede den britiske presse øjenbrynene, da Prins Harry på datterens fødselsattest kaldte sig selv “hans kongelige højhed” og angav “Hertugen af Sussex” som fornavn – titler, som han og Meghan Markle netop havde aftalt med kongehuset, at de ikke længere ville bruge.
Ikke første gang
Dronningen har før luget ud i titlerne blandt danskere.
Efter Prins Henriks død fratog hun blandt andre rigmanden Christian Kjær titlen som hofjægermester, og jetsetteren blev bedt om at levere sit ridderkors tilbage.
Han kom i unåde, efter at han påkørte en mand og blev dømt for det.
I juni 2017 har vi det nok klareste eksempel. Da frasagde Grevinde Alexandra sig sin ellers årlige apanage med begyndelse i 2020, da hendes yngste søn, Prins Felix, blev myndig.
Alexandra blev skilt fra Prins Joachim i april 2005, men først da hun indgik nyt ægteskab mistede hun sin prinsessetitel og er ikke længere medlem af Kongehuset.
I 2019 kom det frem, at den svenske kong Carl Gustafs børn og børnebørn – undtagen sin ældste og hendes efterkommere – fremover ikke skulle være medlemmer af det svenske kongehus.
Det betød ifølge Billed-Bladet også en ny rolle til kongens egen søster, Prinsesse Christina. Hun er ligesom Carl Gustafs søstre Margaretha og Désirée borgerligt gift, og det er derfor længe siden, de formelt set har været prinsesser af Sverige.
Ændringerne betød, at de berørte familiemedlemmer ikke længere skal tiltales “kongelige højheder”, men dog beholdt deres titler. De kan dog ikke give titlerne videre til børn og efterkommere.
LÆS MERE:
Kongehuset fratager prins Joachims børn deres titler
Prins Joachim, prinsesse Marie og grevinde Alexandra: – Børnene føler sig udstødt
Joachim og Marie flyttede til Paris i protest: Nu giver det hele mening