Efter chokmelding fra kongehuset: Nu reagerer udlandet
Og sådan gælder det naturligvis også i den danske befolkning, hvor nyheden har sendt chokbølger gennem det ganske land.
Derfor er det måske heller ikke så underligt, at udlandet netop nu har et ekstra øje på det danske kongehus, som i dag melder ud, at prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena fra den 1. januar 2023 skal bære titlerne som grever og komtesse af Monpezat.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Flere norske medier, herunder VG, norske SE og HØR og NRK samt Svenska Dagblad og Expressen var lynhurtige på tasterne, da nyheden fra kongehuset ramte tidlig eftermiddag onsdag.
Selv er prins Joachim, prinsesse Marie og grevinde Alexandra efterladt i chok efter dagens melding – også selv om prins Joachim i flere måneder har kendt til planen:
– Beslutningen har haft forskellige former undervejs, men prins Joachim har været involveret og orienteret i hele forløbet. Men jeg har selvfølgelig forståelse for, at det er vanskeligt, fortæller kongehusets kommunikationschef Lene Balleby til B.T.
En del af pressemeddelelsen fra kongehuset lyder på, at dronningen ønsker at “skabe rammerne for, at de fire børnebørn i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer”.
Se hele pressemeddelelsen nedenfor.