Efter mistede titler: Distancen bliver større mellem kongehusets børn
Snart er det slut med at kalde sig prinser og prinsesse for prins Joachims fire børn prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena, efter kongehuset udmeldte, at de fra januar vil miste deres nuværende titler og efterfølgende skal tiltales som excellencer.
Men det er ikke kun prins Nikolai, prins Felix, prins Henrik og prinsesse Athena, der kommer til at mærke dronningens opsigtsvækkende valg.
Det vil også komme til at have en indvirkning på deres fætre og kusiner - prins Christian, prinsesse Isabella samt tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine - der er børn af kronprinsparret.
At de fire børn ikke længere kan benytte sig af deres prins- og prinsessetitler vil automatisk skabe en større distance mellem kronprins Frederik og prins Joachims børn.
Længe inden dagens udmelding har man kunnet mærke og fornemme, at der ikke er et stort fællesskab mellem de otte børn. De er således sjældent blevet set sammen, hvis der ikke var tale om et offenligt arrangement. Men kongehusets nyeste udmelding vil uden tvivl være med til at skubbe dem endnu længere væk fra hinanden.
Søskende sammenhold
Nu hvor prins Joachims børn i langt højere grad kan gå deres egne veje og gøre sig fri af kongehuset, vil deres fælles forståelse til deres fætre og kusiner blive mindre.
Derfor vil det også være naturligt for prins Christian, at han i større grad vil læne sig op ad sine tre søskende prinsesse Isabella samt tvillingparret prins Josephine og prins Vincent i stedet for prins Joachims børn.
Både prins Joachim og prinsesse Marie samt grevinde Alexandra har reageret på udmeldingen, hvor de siger, at de er i chok og uforstående over for beslutningen, der fratager dem deres identitet.
Det tyder altså på, at der ikke ligefrem er god stemning i familien.