Mary smider bombe: Titlerne i fare
Kronprinsesse Mary bryder her til morgen tavsheden under, da SE og HØR og den øvrige presse møder hende til åbningen af ungdomskonferencen "Re-imagine Youth Mental Health" i Øksnehallen i København.
Her udtaler hun til den fremmødte presse, at hun bakker dronningen op i beslutningen om at fratage nevøerne og niecen deres titler som henholdsvis prinser og prinsesse.
- Men det er ikke ensbetydende med, at beslutningen ikke er den rigtige. Vi kommer også til at se på vores børns titler, når den tid kommer, siger hun og detonerer dermed endnu en bombe i den i forvejen kritiske situation i de royale gemakker.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Isabella, Vincent og Josephine går dermed en usikker fremtid i møde i forhold til titlerne som prins og prinsesser.
For skal skellet mellem den arbejdende del af kongehuset og de øvrige familiemedlemmer tydeliggøres yderligere, så kan det i sidste ende koste Isabella, Josephine og Vincent deres titler som prins og prinsesser.
For der er på sigt ikke officielle pligter nok til at dronningens otte børnebørn - og måske heller ikke til kronprinsparrets fire børn.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Men det kommer i følge Mary først til at ske på længere sigt.
- I dag kan vi ikke se, hvordan kongehuset kommer til at se ud, når det er Christians tid, eller når Christians tid begynder at nærme sig, udtaler hun.
Mary var ingenlunde upåvirket af de seneste dages krise, da hun ankom til Øksnehallen.
- Forandring kan være umådeligt svært, og det kan være rigtig hårdt. Det tror jeg også, de fleste har prøvet, siger kronprinsessen fredag morgen.
At beslutningen gør ondt, var gårsdagens interviews med prins Joachim og prins Nikolai strålende eksempler på.
Mine børn er gjort fortræd
Joachim var på grådens rand, da han over for Ekstra Bladet satte ord på, hvordan familien reagerede, da hofmarskallen overrakte beskeden om fratagelsen af prinse- og prinsessetitlerne, som efektureres 1. januar 2023.
- Vi alle sammen meget kede af det. Det er aldrig sjovt se sine børn på den måde blive gjort fortræd. De står selv i en situation, de ikke selv forstår, sagde Joachim, som tog en meget lang pause, da han skulle svare på spørgsmålet om, hvordan det her påvirker hans forhold til dronningen.
- Det tror jeg ikke, at jeg behøver at uddybe her.
I aftes udtalte prins Nikolai sig for første gang, da avisen mødte ham for at høre, hvordan han har det oven på nyheden om den voldsomme beslutning.
- Jeg er meget uforstående over for, hvorfor det skal ske sådan her, siger han og svarer nogenlunde det samme som sin far, da han blev spurgt til forholdet til farmor.
- Øøøøh, det er lidt i samme dur, som da min far blev spurgt. Jeg tror ikke, at der behøver at blive kommenteret. Det, øhm ..., sagde han.