Rasmine Laudrup-Dufour opløst i tårer: Min hest har fået kolik
Rasmine Laudrup-Dufour har haft en meget følelsesladet weekend.
Hendes hest Granato udviste nemlig lørdag tegn på Kolic, og det viste sig at den måtte hasteopereres.
Det skriver Laudrup på sin Instagram-profil, hvor hun i en række stories giver udtryk for, at det mildest talt har taget hårdt på hende.
- I har virkelig brug for alle jeres gode tanker, for jeg er et rigtig mørkt sted lige nu, skrev springrytteren ved middagstid lørdag.
På en anden story kan man se fodbolddatteren med tårer i øjnene og teksten ”mit hjerte er virkelig knust”.
Søndag er der gudskelov godt nyt, for Granatos operationen er tilsyneladende gået godt.
Rasmine Laudrup-Dufour er således allerede blevet genforenet med sin hest, hvilket hun også har vist sine 85.000 følgere.
På et billede fra Universitetshospitalet for Store Husdyr ved Københavns Universitet ser man, hvordan hest og rytter atter er sammen.
Det var tilbage i 2018, at Rasmine Laudrup-Dufour valgte at satse fuldtid på livet som springrytter.
Det gjorde hun ved at flytte til Aars, hvor hun fik et tilbud og at ride fuldtid for et stutteri, der hedder Rævhalegård
Dengang sagde hun til B.T, at OL var noget hun har drømt om, men at der var lang vej igen, før det eventuelt kunne ske.
- Jeg er lidt i tvivl om, hvor realistisk det er at drømme så stort. Men det er et realistisk mål at komme til at blande mig med de allerbedste i Danmark, sagde hun dengang til mediet.