Efter “Luksusfælden”: Sådan gik det Birgitte og Daniel
Det var noget af en overraskelse Daniel fik, da eksperterne i aftenens afsnit af "Luksusfælden" kunne fortælle, at hans kæreste Birgitte havde spillet Candy Crush for mere end 21.000 kroner på et år
Derudover manglede der betalinger til datterens daginstitution, samtidig med at lånene hobede sig op, og gælden var kommet op på over 200.000 kroner.
Men med eksperternes hjælp, kom den lille families økonomi igen på rette spor.
Drømmen før 40
Især 38-årige Daniel havde en drøm om, at de ville være gældfri, inden han fylder fyrre. Det var dog en plan, eksperterne måtte afvise kunne at kunne blive opfyldt.
Især da parret valgte at beholde deres bil, blev udsigterne til gældfrihed længere. Til gengæld kunne parret fortælle, at Daniel havde fået et ekstrajob, hvilket var grunden til, at bilen måtte blive, mens Birgitte var kommet i praktik på et plejehjem.
Men nok vigtigst af alt, så kom Birgitte af med sin spilafhængighed, så hun nu ikke bruger penge på at spille.
– I har virkelig imponeret os. I har gjort en markant forskel i jeres økonomi, siger Carsten rosende og fortæller, at de har sørget for, familien kan blive gældfri om blot tre år og otte måneder.