Mathilde Gøhler dømt: Bøde på 40.000 kroner
Hun arbejder til dagligt som influencer, og man må gå ud fra, modellen Mathilde Gøhler tjener mange af sine penge på Instagram.
Men i dag har profilen kostet hende – det blev nemlig dømt i Retten i Lyngby, at hun skal nemlig betale en bøde på 40.000 kroner for at have lavet skjult reklame på profilen, skriver EB.
Anklageskriftet bestod af 21 forskellige instagramopslag, hvor forbrugerombudsmanden mener, der ikke er tilstrækkeligt med reklamemarkering.
Mindre bøde
Det var flere forskellige firmaer, opslagene handlede om. Så hendes 1,3 millioner følgere har set hemmelig reklame for alt fra Dior og Chanel til Gina Tricot.
Anklageren krævede en bøde på mindst 85.000 kroner, men i retten blev det besluttet, at hun skulle betale 40.000. Derudover skal Hjørring-modellen betale for sagens omkostninger.
Betaler hun ikke bøderne, bliver straffen til 20 dages fængsel. Ekstra Bladet fortæller, at Mathilde Gøhler fældede en tåre under dagens retssag.