Twitter koger: – Jeg er slet ikke i tvivl om, at Pete Davidson ender med Gisele Bündchen
Er han for evigt og altid bare the rebound guy?
Han har allerede hjulpet både Ariana Grande og Kim Kardashian gennem hjertesorgerne, og nu har Twitter fået en helt fantastisk idé.
Brugerne på det sociale medie mener nemlig, at den 28-årige komiker er den helt rigtige til at hjælpe den 42-årige Gisele Bündchen med at overleve sin potentielt kommende skilsmisse.
Der har længe været knas i forholdet mellem Bündchen og den 45-årige NFL-stjerne Tom Brady, og onsdag kom det så frem, at begge parter nu har hyret hver deres skilsmisseadvokat.
Og når sådanne store kendisnyheder lander, så spilder internettet sjældent mange minutter.
– Jeg er slet ikke i tvivl om, at Pete Davidson ender sammen med Gisele nu, skriver en Twitter-bruger.
– Hold Pete Davidson væk fra Gisele, medmindre du gerne vil se Tom Brady vinde tre Superbowls mere ud af ren had, skriver en anden.
– Jeg giver det seks dage, før Gisele bliver set sammen med Pete Davidson, skriver en tredje.
Gisele og Brady har ellers været et af klodens absolut hotteste par i mere end et årti, men i løbet af de seneste par måneder har tingene ikke set lyse ud for kendisparret.
Hverken modellen eller sportsstjernen har kommenteret direkte på rygterne, men i et nyt interview med Elle satte Gisele alligevel ord på, hvor svært det har været for familien at acceptere, at Brady ikke gik på pension alligevel.
– Det er klart, at jeg har mine bekymringer, siger hun og fortsætter:
– Det er en voldelig sport, og jeg har mine børn og vil gerne have, han er til stede.
Og i forhold til mulige romance med Pete Davidson, så har Gisele timet sin skilsmisse helt perfekt.
Det er nemlig ikke længe siden, at "SNL"-stjernen og realitydronningen Kim Kardashian gik fra hinanden efter ni måneders kæresteri.
Men hey, det kan jo være, at Gisele hellere vil give Kimmy K et skud, og i så fald er der tilsyneladende også fri bane.
Tom Brady og Gisele Bündchen har været gift siden 2009. Sammen har de børnene Vivian og Benjaming på ni og tolv år.