Kendte6. oktober 2022

Anders W. Berthelsen efter kæmpe succes: Sådan påvirker det fremtiden

Den 53-årige stjerneskuespiller Anders W. Berthelsen har høstet kæmpe roser, efter han onsdag aften havde sin debut som filminstruktør
Anders W. Berthelsen
Anders W. Berthelsen havde onsdag aften sin debut som instruktør på filmen "Lykkelige omstændigheder".
 Foto: Martin Høien

Onsdag aften kunne skuespiller Anders W. Berthelsen, 53, for alvor tilføje filminstruktør til sit CV, der ellers førhen primært har været præget af hans mange succeser som stjerne foran kameraet, da han havde premiere på filmen “Lykkelige omstændigheder”.

En film, der allerede kort efter sin premiere har sikret Berthelsen stor ros.

Til SE og HØR kunne han da også kun tale positivt om sin første oplevelse som instruktør, som han beskriver som “fuldstændig fantastisk”.

– Jeg har nydt hvert eneste sekund. Det er jo et nørklearbejde, der tager flere år, men det har været helt fantastisk, både før vi gik i gang med optagelserne, under optagelserne og så få lov til at klippe det og se på det hver dag og lægge lyd på. Alt har været skønt, lyder det smilende fra ham, da han sammen med resten af holdet bag dukkede op til premieren i Imperial i København onsdag.

Artiklen fortsætter under billedet

Anders W. Berthelsen
Anders W. Berthelsen havde blandt andet taget sin hustru, Christina Pind og deres datter, Vigga med til sin store premiere.
 Foto: Martin Høien

Men trods den allerede store succes, og ikke mindst Berthelsens tydelige glæde ved at stå bag ved kameraet, så lader det ikke til, det vil have den store påvirkning på hans karriere som skuespiller.

– Altså nogle gange er det jo meget rart, når andre tager styringen, lyder det fra ham, mens han fortæller, at han drømmer om at kunne kombinere arbejdet som skuespiller med jobbet som instruktør.

Faktisk mener han, at hans seneste virke som instruktør kun vil gavne ham i sin videre færd som stjerne foran kameraet.

– Jeg bliver en drøm for en instruktør næste gang, for jeg ved, hvor hårdt de har det, når der kommer tusind spørgsmål, lyder det klukkende fra ham.

Den romantiske komediefilm "Lykkelige omstændigheder" kan ses i landets biografer fra den 6. oktober.

Sponsoreret indhold