Nyheder6. oktober 2022

Er det Danmarks mest nuttede folketingskandidat? Hunden Ludvig håber på mandat

En lidt mere pelset kandidat har sneget sig ind på listen af kandidater hos Danmarksdemokraterne
Ludvig Støjberg har ligesom de andre kandidater gjort sig pæn og fin til fotodag, da der skulle tages kandidatbilleder. nbsp;
Ludvig Støjberg har ligesom de andre kandidater gjort sig pæn og fin til fotodag, da der skulle tages kandidatbilleder.
 Foto: Danmarksdemokraterne

Indtil den 1. november kommer du nok til at blive bombarderet med indtryk og ansigter, når politikere fra forskellige partier skal kæmpe om at få en af pladserne i Folketinget.

Hvem man stemmer på er selvfølgelig smag og behag samt politiske synspunkter, men uanset hvad kan vi nok godt blive enige om, at den mest nuttede folketingskandidat må være en af dem, der stiller op for Inger Støjbergs nystiftede parti Danmarksdemokraterne.

Lidt usædvanligt er der nemlig en hund blandt partiets kandidater. Den sorte labrador Ludvig Støjberg har meldt sig under sin ejers faner og er klar til (valg)kamp.

Uenig med ejer

På partiets hjemmeside beskriver Ludvig, hvordan han bor sammen med sin bedre halvdel, som har været involveret i politik, allerede før han kom ind i hendes liv.

Ludvig Støjberg var selvfølgelig også med, da Inger Støjberg mødte pressen på Hvidsten Kro for at fortælle om Danmarksdemokraterne.
Ludvig Støjberg var selvfølgelig også med, da Inger Støjberg mødte pressen på Hvidsten Kro for at fortælle om Danmarksdemokraterne.
 Foto: Ritzau Scanpix

– Vi er enige om mange ting, men vi er ikke helt enige om fordelingspolitikken – jeg mener jo for eksempel, at et velfærdssamfund skal måles på, hvor mange godbidder en god hund får om måneder, fortæller Ludvig, der stiller op i Hundestedkredsen.

Alle fire ben på jorden

Og der er en helt speciel grund til, at Ludvig mener, han vil være en god politiker:

– Der mangler simpelthen nogen som mig i politik – med begge (sæt) ben solidt plantet på jorden og blik for de ægte danske værdier. Som for eksempel det med at hygge helst skal være noget, man kan tygge.

Også dyrevelfærd er, ifølge den sorte labrador, et af de temaer i politik, hvor han virkelig vil kunne bruge sit helt unikke perspektiv til at gøre en forskel.

Nu må tiden vise, om vovse får stemmer nok.

Sponsoreret indhold