Filmaktuelle Sofie Torp fik barn med sin ven
I den nye film “Lykkelige omstændigheder” spiller skuespilleren Sofie Torp hovedpersonen Katrine, der har alt – undtagen titlen som mor. Og i filmen tager hun drastiske midler i brug for at få et barn.
Selv har Sofie datteren Olga fra 2019, og det var heller ikke den “almindelige” vej til moderskabet, hun gik.
Sofie Torp er nemlig single, og det var hun også, dengang hun blev mor.
Hun havde prøvet at finde en mand på datingappen tinder, som hun kunne starte en familie med. Det var dog uden held, så hun måtte finde en anden måde at blive mor, fortæller hun til Ritzau ifølge Ekstra Bladet.
Artiklen fortsætter efter opslaget ...
I stedet for at gå på flere dates i jagten på en “babydaddy” fik hun en idé sammen med vennen Sargun Oshana, der er direktør for Blaagaard Teater i København. De to kunne få et barn sammen.
– Jeg kan i dag ikke genkalde mig følelsen af at være skruk. Men det må jeg jo virkelig have været, siden jeg i en alder af 27 laver et barn med min ven, siger Sofie Torp.
De to endte med at få datteren sammen til folks store forbløffelse. Og ligesom skabelsen af familiekonstellationen er anderledes, så har de to venner heller ikke “faste uger” og faste regler. De to har fundet ud af det hele løbet af de tre år, hvor datteren Olga har været der.