Krimi11. oktober 2022

Noget er helt galt: Politiet undersøger mistænkeligt forhold i Præstø

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi undersøger et mistænkeligt forhold på en adresse i Præstø
Politiet er talstærkt til stede i Præstø.
Politiet er talstærkt til stede i Præstø.
 Foto: Presse-fotos.dk

Opdateret klokken 21.57: Politiet vil arbejde på adressen hele natten og i løbet af dagen i morgen.

Opdateret 18. oktober: Mor og barn er fundet dræbt i Næbskoven i Præstø

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi er tirsdag eftermiddag og aften til stede i Præstø, hvor politiet undersøger et mistænkeligt forhold.

Det skriver politikredsen på Twitter.

- Der kan for nuværende ikke oplyses yderligere, og det er pt. ikke muligt at oplyse, hvornår vi har mulighed herfor, skriver politiet.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis vagtchef ønsker ikke at kommentere sagen yderligere over for Ritzau.

Ifølge regionalmediet sn.dk er der rykket et stort antal politibiler ud til området.

Der er også blevet sendt droner op, gummibåde på vandet og naboer er blevet afhørt ifølge regionalmediet.

Politiet har været der siden klokken 13 tirsdag ifølge TV 2 Østs oplysninger.

Ifølge mediet er både hundepatruljer og Beredskabsstyrelsen til stede, ligesom der er sat afspærringer op.

TV 2 Øst skriver, at politiet undersøger dels på adressen, men der er også undersøgelser i gang af en bil i nærheden af Præstø Fjord.

Billeder fra stedet viser, at politiet er mødt talstærkt op. Man kan også se hundepatruljer og politi i overtræksdragter på billederne.

Sn.dk skriver, at politiet fortsat arbejder efter mørkets frembrud tirsdag aften.

Vejene Svanevej og Kirsebærvej i Sorø er afspærrede i forbindelse med politiets arbejde.

Sponsoreret indhold