Kongelige13. oktober 2022

Kong Charles gør det akavet - igen!

Den britiske kong Charles delte et særligt akavet øjeblik med premierministeren Liz Truss
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Den britiske konge formåede endnu en gang at gøre tingene akavede.
 Video: ITV

Det går nok på mange måder ikke helt, som den britiske premierminister Liz Truss havde håbet på.

Og da hun onsdag besøgte kong Charles på Buckingham Palace, blev hun ikke just modtaget med stor entusiasme af den 73-årige regent.

Kameraerne fangede nemlig øjeblikket, hvor Liz Truss trådte ind i monarkens kontor, og det markede ministeren naturligvis ved at neje pænt og hilse på kongen med et:

- Deres majestæt.

Kong Charles mødtes endnu en gang med premierminister Liz Truss. (Arkivfoto) 
Kong Charles mødtes endnu en gang med premierminister Liz Truss. (Arkivfoto)
 Foto: Yui Mok/AFP/Ritzau Scanpix

Det svarede den altid så elegante Charles på med en noget mere nedslående hilsen.

- Er du tilbage igen? Åh gud, åh gud.. Anyway..

Liz Truss kan i klippet også høres sige, at det er "en stor fornøjelse" for hende.

Det samme kunne kongen så beklageligvis ikke sige tilbage.

Truss og Charles er eftersigende kommet en anelse skævt fra start.

Kongen skulle nemlig være blevet fornærmet, efter premierministeren ikke mente, det var en god idé for det royale overhoved at gæste COP27-konferencen. Det skriver Metro.

Det hjælper nok heller ikke på noget, at engelske medier kalder Truss for den potentielt "værste premierminister nogensinde".

Av.

Se det akavede øjeblik øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold