Kendte18. oktober 2022
Trist melding fra Anastacia: Aflyser udsolgt koncert
Den verdenskendte popstjerne skulle have gæstet Hillerød i morgen onsdag

Den amerikanske sangerinde Anastacia skulle have gæstet Danmark onsdag den 19. oktober.
Foto: Live NationDer lød vild jubel hos danske fans af popdronningen Anastacia, 54, da det i november lød, hun ville fejre sit 22. år i musikbranchen med en verdensturné.
For meldingen var, at hun onsdag den 19. oktober 2022 ville give en koncert i Hillerød.
Billetterne til koncerten blev da også hurtigt udsolgt.
Men nu må billetkøberne se slukørede til, da sangerinden nu – med få dages varsel – har aflyst koncerten i morgen grundet sygdom.
Det oplyser Royal Stage i en pressemeddelelse ifølge sn.dk.
– Vi melder hurtigst muligt tilbage med en ny dato for koncerten – og de købte billetter kan fortsat bruges, oplyser direktør Carsten Larsen.
Turnéen er sangerindens første siden 2018 – men det vides endnu ikke, hvornår hun i stedet vender snuden mod Danmark.