Prins Nikolai gør det igen: Sænker prisen på lejligheden
Det skal ikke være nemt at sælge sin bolig, bare fordi man er kongelig.
Det har prins Nikolai måtte sande, efter at han igen satte sin københavnerlejlighed til salg i marts.
Dengang krævede den 23-årige prins 5.250.000 kroner for sine 70 kvadratmeter tæt ved søerne og torvehallerne.
Det blev i juni til 4.995.000 millioner, efter at prins Nikolai valgte at skære en kvart million af prisen.
Og nu har prinsen atter skåret en luns af prisen. Det gjorde han i september, hvor der røg yderlige 400.000 kroner væk, så lejligheden nu kan erhverves for 4,6 millioner kroner.
LÆS OGSÅ: Disse kendte sænker prisen på boligen
Skulle det lykkedes Prins Joachims ældste søn at sælge lejligheden til den pris, vil han stadig tjene på salget.
Nikolai købte lejligheden tilbage i 2019 for 4,1 millioner kroner.
Boligen ligger vendt væk fra gaden, og med i købet får man foruden tre værelser også en privat tagterrasse, der egner sig til cocktailfester, grill og solbadning ifølge salgsannoncen.