Efter svært misbrug: SÅ dyrt var det for Matthew Perry at komme på ret køl
Det er langt fra ukendt, at den 53-årige skuespiller Matthew Perry har kæmpet med svært misbrug de sidste mange år.
Men det er første gang, stjernen selv fortæller hudløst ærligt om kampen, han kæmpede bag kulissen.
Det gør han i disse dage i forbindelse med udgivelsen af hans bog “Friends, Lovers and the Big Terrible Thing”.
I sidste uge lød det blandt andet fra Perry, at han kun var ædru i én ud af de i alt 10 sæsoner, der var af hitserien “Venner”, og at han forsøgte sig med afvænning 15 gange, inden han kom til det sted, hvor han er i dag.
Nu kan han i et nyt stort interview med New York Times ifølge US Weekly dele, at han mener at have brugt intet mindre end 9 millioner dollars på at komme fuldstændig fri fra sin afhængighed.
Et beløb svarende til omkring 68 millioner danske kroner.
I interviewet fortæller han dels videre, hvordan han begyndte at drikke som bare 14-årig, og at han siden begyndte at tage forskellige slags beroligende midler såsom Vicodin, Xanax og OxyContin.
De mange millioner blev altså ikke kun brugt på at kunne tage på afvænning, men også på dyre hospitalregnninger som følge af de svære skader, han ofte led.
Herunder da han i en alder af 49 år blev ramt af mavetarmperfoation. Hans tyktarm brast på grund af et overforbrug af opioider, og Perry endte med at tilbringe to uger i koma og fem måneder på hospitalet.
Vennerne hjalp
Perry kan i interviewet – og i sin bog – videre forklare, at det faktisk var hans medstjerner i “Venner”, der fik ham til at søge hjælp og afvænning de første gange.
I af den 10 sæsoner lange serie, nåede Perry at lade sig forsøge med afvænning to gange. Første gang i 1997 og siden igen i 2001.
– Det er en frygtelig sygdom, og han har en hård version af den. Men det, der ikke ændrer sig, det er hans vilje til at blive ved med at kæmpe og blive ved med at leve, lyder det blandt andet fra Lisa Kudrow, der i serien spillede rollen som Phoepe Buffay, i forordet til Perrys bog.
– Jeg elsker Matthew meget højt. Vi er en del af en familie. Jeg slutter i bund og grund dette med, “I’ll be there for you” (temasangen for “Venner”, red.), men det er rigtigt. Jeg vil altid være der for ham.
Kudrow er dog langt fra den eneste af hans “Venner”, der har trådt til.
Også Jennifer Aniston, der spillede rollen som Rachel Green, spiller en rolle i hans afvænning. Hun var den første til at konfrontere ham med hans ustyrlige drikkeri.
– Hun var den, der tog fat i mig oftest. Og det er jeg enormt taknemmelig for i dag, lød det fra Perry i et interview med Diane Sawyer fredag.