Reality25. oktober 2022

Teitur for retten igen: Nu bryder Sólbjørg tavsheden

De sidste måneder har næppe været de nemmeste for hverken den voldtægtsdømte realitystjerne Teitur Skoubo, eller hans familie
Teitur Skoubo
Teitur Skoubo blev i maj idømt 2,5 års fængsel for voldtægt.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Der er ikke noget at sige til, hvis familien Skoubo har det ekstra svært i disse dage.

Mandag sad den voldtægtsdømte Teitur Skoubo nemlig på anklagebænken i landsretten i Odense i forbindelse med hans ankesag, efter han i maj blev idømt 2,5 års fængsel.

I retten var flere af realitystjernens familiemedlemmer til stede, dog med undtagelse af Teiturs kæreste, Teresa Ovenberg, der i stedet havde travlt med at træne.

Som støtte havde Teitur i stedet blandt andet sin søster, Sólbjørg der – ligesom resten af de tilstedeværende – virkede meget påvirket af situationen.

Influenceren har da heller ikke delt mange ord med sine mere end 52.000 følgere på sin Instagram de seneste dage.

Det ændrede hun dog på tirsdag, hvor hun i sin story fortæller, at det føles “ambivalent” for hende at være på Instagram i disse dage.

– Der sker en masse lige nu, og jeg tror, mange af jer godt ved, hvad det er, der sker. Det er noget, der fylder rigtig meget for mig, og det er noget, som jeg ved, mange er rigtig nysgerrige omkring, men samtidig er det ikke noget, jeg har lyst til at snakke om, indleder hun.

Online coachen og influenceren deler videre, hvordan hun i stedet har brug for at være omkring sin familie.

– Jeg har behov for bare at være med de ting, der sker med mine egne følelser og min familie, siger hun og fortsætter:

– Men jeg ville bare lige sige, at jeg er okay, jeg bliver okay, og det hele skal nok gå, slutter hun.

Ankesagen er sat til at fortsætte onsdag den 26. oktober, hvor det forventes, at der også falder dom.

Sponsoreret indhold