Kourtney Kardashian indrømmer vild brandert: Fik blackout til sit eget bryllup
Efter et ganske romantisk frieri i oktober sidste år kunne Kourtney Kardashian og den 46-årige trommeslager Travis Barker ikke vente længe på at blive gift.
I hvert fald valgte de at få det meste ud af aftenen efter Grammy Awards i april og således tage en tur til Las Vegas for at give hinanden deres “ja”.
Nu viser det sig imidlertid, at særligt Kourtney Kardashian muligvis havde ret så store mængder alkohol i blodet under Las Vegas-brylluppet. Noget, hun sætter ord på i det nyeste afsnit af familiens hitserie “The Kardashians”:
– Jeg fik blackout, indrømmer den ældste Kardashian-søster over for vennen Simon, da han spørger, om hun gik op ad kirkegulvet.
– Jeg kan faktisk ikke huske det, forklarer Kourtney Kardashian videre og uddyber, at hun ikke engang kan huske, at en Elvis-imitator sang for parret. Til gengæld husker hun, at han konstant blev ved med at kalde hende søsterens navn:
– Da Elvis viede os, sagde han: “Jeg Khloé, tager Travis …”, lyder det fra Kourtney, der videre beskriver, hvordan hun herefter pludselig dejsede om:
– Vi faldt ned på gulvet, og vi kunne ikke komme op, forklarer hun og uddyber, at hendes vilde snøvlen skyldes store mængder alkohol.
Kastede op efter vielsen
Der var således flere ting, der ikke gik helt efter planen i forbindelse med de to turtelduers pludselige bryllup i Las Vegas. For ikke nok med, at vielsen viste sig at være ugyldig, fordi parret efterfølgende hverken søgte om eller modtog en vielsesattest, så fik Kardashian-søsteren det også virkelig dårligt:
– Jeg kastede op bagefter og tog min top af og knappede mine bukser op – og var nødt til at gå tilbage til hotellet, mens en million mennesker tog billeder af mig, forklarer Kourtney i realityprogrammet og understreger samtidig, at hun og Travis havde en både god og sjov aften.
Alle gode gange tre
Det var ikke kun i Las Vegas, at Kourtney og Travis blev smedet sammen. Efterfølgende holdt de to en mere officiel ceremoni, hvor både Kourtneys bedstemor, Mary Jo Campell og Travis’ far, Randy var til stede.