Kendte28. oktober 2022

Elon Musk køber Twitter: Fyrer hele bundet

Er blevet 330 milliarder kroner fattigere, men ejer nu et af verdens mest omtalte sociale medier
Elon Musk rydder nu totalt op i Twitter, efter han er blevet tvunger til at leve op til sine løfter og køber selskaber for svimlende 330 milliarder kroner. Det er langt over, hvad selskabet reelt er værd i dag.
Elon Musk rydder nu totalt op i Twitter, efter han er blevet tvunger til at leve op til sine løfter og køber selskaber for svimlende 330 milliarder kroner. Det er langt over, hvad selskabet reelt er værd i dag.
 Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Elon Musk sælger klam parfume

Signalet var ikke til at tage fejl af, da Elon Musk i går formelt gik ind i Twitters hovedkvarter med en håndvask i hænderne.

For efter han i nat officielt har overtaget Twitter mod 330 milliarder kroner i betaling, så blev der også "vasket op" i toppen af selskabet.

Forinden havde Elon Musk ændret beskrivelsen af sin Twitter-profil til "Chief Twit". En titel, han har givet sig selv efter købet, som ikke alene er voldsomt dyrt for ham.

Det er også en seriøst dårlig forretning, da Twitter er langt mindre værd i dag, end han ender med at betale for det hele.

Ifølge Wall Street Journal brugte Elon Musk omgående sin nyindkøbte status til at smide selskabets administrerende direktør, Parag Agrawal, og finansdirektør Ned Segal på porten. Også selskabets juridiske chef, Vijaya Gadde, er fortid.

Og selvom de har mange millioner af dollars med sig i baglommen, så var deres exit ifølge flere amerikanske medier særdeles ydmygende.

De blev nemlig bedt om at rejse sig og herefter eksorteret lynhurtigt ud af Twitter-bygningen med sikkerhedsfolk i hælene.

Overtagelsen og fyringerne sker, efter Twitter og Musk de seneste måneder har været i strid om værdien af selskabet, efter at Musk mente, at han var blevet vildledt.

Det vil han nu

I forbindelse med købet har Musk meldt store ambitioner ud for det sociale mediet.

Han vil "besejre" de falske konti og spamrobotterne på det sociale medie. Derudover vil han offentliggøre algoritmerne, som står for udvælgelsen af indhold på mediet, og forsøge at modvirke ekkokammertendenser på mediet.

Men detaljerne i de konkrete planer er få, skriver Reuters.

Derudover vil Twitters 7500 medarbejdere formentlig følge spændte og urolige med i den kommende tid, da Musk har meddelt, at han planlægger at skære ned i antallet af stillinger.

I april kom en aftale om køb af Twitter på plads mellem Tesla-grundlæggeren Elon Musk og det sociale medie.

Men så trak Musk sig, fordi han mente, at han ikke havde fået korrekte oplysninger om antallet af falske konti på det sociale medie, som han selv er flittig bruger af.

Det fik Twitter til at ville hive Musk i retten. Selskabet mente, at Musk havde forpligtet sig til at overtage det sociale medie og dermed brød kontrakten.

Hvis ikke Musk var gået med til at overtage selskabet inden fredag 28. oktober, var det endt med en retssag.

Med købet kan Musk føje endnu et punkt til sit lange cv: nemlig titlen som Twitter-ejer.

I øvrigt er den omdiskuterede erhvervsmand og mangemilliardær direktør for elbilselskabet Tesla og rumfartsselskabet SpaceX.

Sponsoreret indhold