Kendte1. november 2022

Kan du huske agurke-gate? Kendall Jenner går helt agurk igen

Det kan godt være, at hun på ingen måde er i stand til at skære agurk, men selvironi har supermodellen i hvert fald
Kendall Jenner er ikke en haj i køkkenet, men halloween-kostumer har hun helt styr på.
Kendall Jenner er ikke en haj i køkkenet, men halloween-kostumer har hun helt styr på.
 Foto: Danny Moloshok/Reuters/Ritzau Scanpix

Vi glemmer sent øjeblikket, hvor den 26-årige Kendall Jenner skulle skære agurk.

I et afsnit af "The Kardashians" beviste den labre modella nemlig, at hun på ingen måde bør tildeles ansvaret for at kokkerere til familien.

Supermodellen fik sat internettet på den anden ende, da hun skulle skære nogle ganske simple agurkeskiver. Og det viste sig, at det faktisk langt fra er helt så simpel en opgave, end man ellers var fristet til at tro.

Hvordan fanden er det nu, man gør? Kendall Jenner ved det tydeligvis ikke.
Hvordan fanden er det nu, man gør? Kendall Jenner ved det tydeligvis ikke.
 Foto: Disney+

Det der med at holde korrekt på kniven gav eksempelvis ikke meget mening for Jenner, der efterfølgende indrømmede, at hun ikke havde den ringeste idé om, hvad hun lavede.

Men som Woody Allen engang så fint har sagt det, så er tragedie plus tid lig med komedie. Og det har Kendall Jenner i forbindelse med dette års halloween fået det absolut bedste ud af.

Hun har nemlig klædt sig ud som en agurk og beviser dermed, at hun bestemt ikke mangler selvironi.

- Jeg uddeler frugt og grøntsager i aften, skrev Kendall Jenner til sit opslag af sig selv i grønne leggings, støvler og et stort agurkekostume.

Og kniven har hun heller ikke glemt. Meget kan hun dog ikke have lært af agurkegate, for denne gang er kniven stort set ved at kravle ind i munden på hende.

Også på TikTok har Jenner delt et klip af sig selv klædt ud som den spektakulære grøntsag.

Det seneste afsnit af "The Kardashians" kan streames på Disney+.

Se det oprindelige agurkeøjeblik her:

Sponsoreret indhold