Kendte1. november 2022

Gorm Wisweh erkender: Drak så meget, hans hud blev gul

Pizzakonge Gorm Wisweh havde et massivt alkoholmisbrug, der kunne ses på hans fysik
Gorm Wisweh
Gorm Wisweh fortæller om sit massive alkoholmisbrug i et interview med TV 2.
 (Foto: Peter Grosen)

For meget arbejde og ditto alkohol er ikke just opskriften på en sund livsstil.

Ikke desto mindre var det sådan, Gorm Wisweh levede sit liv, inden han mødte sin kone Charlotte.

Det fortæller han til TV 2.

Med to nystartede pizzarestauranter skulle der knokles igennem. Og Gorm knoklede for at løbe sin spirende kæde i gang. Så meget, at hans overbelastede nervesystem havde brug for alkoholens sløvende effekt for at kunne sove de tre-fire timer, det kunne blive til, før arbejdet igen kaldte.

https://imgix.seoghoer.dk/gorm.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den hårde livsstil har sat sine spor i familiens fotoalbum.

- Jeg havde en periode, før jeg mødte min kone Charlotte, hvor jeg drak alt for meget. Jeg kan se på billeder, at jeg var helt gul i huden i den periode. Det var ikke en god periode i mit liv, fortæller han til TV 2.

I den periode var han aldrig hjemme i sin lejlighed. Han var kun på arbejde, hvor der lå bunker af gammelt tøj og noter med arbejdsopgaver, der skulle klares.

https://imgix.seoghoer.dk/aarets_nygifte_privt23.jpg
 (Foto: Privat)

Men så mødte han Charlotte, og så skiftede fokus fra arbejde til kærlighed.

Det er dog først de senere år, tv-kokken har droslet ned og sagt farvel til en arbejdsuge på 100 timer. Nu arbejder han så lidt, at han har fritid nok til at være den, der primært tager sig af parrets tre børn, Wilhelm, Rigmor og Frigg, derhjemme.

Sponsoreret indhold