Kendte4. november 2022

Johnny Depp smider tøjet for Rihanna

"Diamonds"-sanger Rihanna gør skandale-skuespilleren til den første mand på podiet i det store Savage X Fenty-show
Johnny Depp skal hjælpe Rihanna med at fremvise undertøj for Fenty
Johnny Depp skal hjælpe Rihanna med at fremvise undertøj for Fenty
 Foto: Ritzau Scanpix

Hører du til dem, der gerne vil have et stykke med Johnny Depp, så er der godt nyt. Har du derimod fortsat blacklistet den skandaleombruste Hollywood-skuespiller, kan du bare klikke dig videre.

Nå, men tilbage på sporet. Eller catwalken om man vil. For det er det, der er omdrejningspunktet for denne historie.

Fenty-grundlægger Rihanna har nemlig inviteret Johnny Depp på podiet, når hun afholder Savage X Fenty Vol. 4 undertøjsshow.

Det skriver Jezebel.

Dermed skriver Johnny Depp sig ind i historien som den første mand i det prestigefyldte modeshow.

En kilde tæt på produktionen har ifølge mediet fortalt, at både Rihanna og Depp var yderst begejstrede for samarbejdet.

Ifølge kilden har Depp allerede optaget sin del af showet, som vil blive vist på Amazon Prime 9. november.

Johnny fik genoprejsning efter sin sejr over Amber Heard i retten. Men opbakningen til Hollywood-stjernen varede kort.

For i august afslørede 6000 retsdokumenter grufulde detaljer. Blandt andet siger parrets terapeut, at Heard var offer for intim partnervold, og beskeder fra Johnny Depp og hans assistent bekræftede Amber Heards anklage om, at Depp sparkede og slog hende foran personalet på hans privatfly.

Det fik adskillige kendte til at trække deres støtte til superstjernen.

Men ikke Rihanna, som nu har hyret den skandaleombruste ”Pirates of the Carribbean”- stjerne.

Sponsoreret indhold