Sådan har du aldrig set dem før: Frederik og Mary i virtuel reality
Inden kronprinsparret i aften skal uddele Kronprinsparrets priser i Ringsted Kongrescenter, besøgte Frederik og Mary Sct. Bendts Kirke i Ringsted.
Mange borgere i Ringsted var mødt op for at byde kronprinsparret velkommen til det midtsjællandske.
Og inde i kirken fik Frede og Mary en helt speciel oplevelse.
De fik nemlig lov til at opleve branden af Sct. Bendts Kirke i 1806. Gennem VR-briller.
Og det var også et tydeligt fascineret kronprinspar, der fik de store briller på, mens de kunne se rundt på kirken i brand.
Senere lørdag aften går turen så til Ringsted Kongrescenter, hvor der skal uddeles fire priser.
Heriblandt Kronprinsparrets Sociale Pris til en organisation, der står bag et innovativt, kreativt og nyskabende initiativ til gavn for socialt udsatte eller marginaliserede grupper i Danmark, Grønland eller Færøerne, Kronprinsparrets Kulturpris til en dansk, færøsk eller grønlandsk markant kunstner eller kunstnergruppe, som har ydet en enestående præstation samt en social og en kulturel stjernedryspris.