Pernille Rosendahl og Kristian Jensen har fundet nyt fælles hjem

Nygifte Pernille Rosendahl og Kristian Jensen har fundet midlertidig bolig.
Sangerinden Pernille Rosendahl og tidligere toppolitiker Kristian Jensen blev gift ved et romantisk bryllup i sommer, og nu har de altså fundet det sted, hvor de kan skabe deres fælles hjem – i hvert fald indtil parret finder den helt rigtige fremtidige fælles bolig.
Det fortæller Pernille Rosendahl til SE og HØR.
– Vi har fundet noget, som vi flytter ind nu midlertidigt, fordi vi ikke lige har fundet det, vi gerne vil have.
– Vi har ikke travlt, så vi går bare og kigger efter noget, fortæller Pernille Rosendahl til SE og HØR, da vi møder sangerinden til Kronprinsparrets Priser i Ringsted Kongrescenter.

Drømmeboligen for Kristian og Pernille ligger i København.
– Vi er bundet til København, fordi min søn er begyndt i gymnasiet.
– Så de næste tre år bliver vi i hvert fald i København, og så ser vi, hvad der skal ske, siger Pernille.