Kendte6. november 2022

Knust Harry Styles: Aflyser tre koncerter

En knust Harry Styles har været nødt til at aflyse tre koncerter blot få timer før på grund af sygdom
Harry Styles er knus over at være tvunget til at aflyse tre koncerter.
Harry Styles er knus over at være tvunget til at aflyse tre koncerter.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

28-årige Harry Styles har haft godt gang i solokarrieren, efter han og boybandet One Direction i 2016 gik pause.

Sangkarrieren går strålende, og nu er han også stormet ind på filmscenen med blandt andet “Don’t Worry Darling”.

Men det kan ikke gå godt hele tiden.

For nu er stjernen løbet ind i problemer, og det får ham til at aflyse tre udsolgte koncerter blot få timer før, den første skulle spilles.

Det skriver Daily Mail.

Det har ifølge mediet knust Harry Styles, der i en Instagram-story fortæller, at han har været nødt til at aflyse i sidste øjeblik, fordi han døjer med influenza.

“Mod slutningen af onsdagens show, begyndte jeg at få det dårligt, og siden har jeg været sengeliggende med influenza," skriver Harry Styles i Instagram-storyen, som Daily Mail har taget et billede af.

“Jeg har gjort alt for at blive klar til at synge i aften, men jeg går fra lægen nu, og jeg er knust over, at det bare ikke er muligt for mig.”

Han var ellers programsat til at skulle optræde 5., 6. og 7. november i The Kia Forum i Inglewood i Los Angeles, der er har en sædekapacitet på 70.000.

“Indtil for nylig har jeg ikke aflyst en koncert på grund af sygdom i de 12 år, jeg har turneret. Jeg er ked af at gøre det, og hvis der var nogen mulighed for, at jeg kunne gennemføre, så havde jeg taget den.”

Koncerterne er dog blevet flyttet til januar 2023, så der er stadig noget at glæde sig til for de mange tusinde mennesker, der havde billet til koncerterne.

“Jeg er ked af, at aflysningen kommer så tæt på koncerten, men det var min største håb, at jeg kunne spille for jer i aften. Jeg ved, at mange af jer havde planlagt tuen til LA for at se showet, og det betyder alt for mig.”

Sponsoreret indhold