Mads Mikkelsen: Hader filmstjerner

Selv om Mads Mikkelsen bestemt ikke plejer at være tilbageholdende, når det kommer til egne fortræffeligheder på det hvide lærred, er der alligevel en grænse.
- Det har altid irriteret mig grænseløst, når folk har en mission, der hedder: Jeg skal vise, hvor meget jeg kan. Se mig, jeg kan råbe, jeg kan skrige, jeg kan græde, udtaler han til Femina.
Men her stopper svadaen fra skuespilleren ikke:
- Man er jo til på filmens vegne, på rollens vegne, man er i gang med at fortælle en historie og ikke i gang med at vise, hvor dygtig man er, raser skuespilleren videre.
Mads Mikkelsen er dog helt med på, at der er en vis selvglæde i skuespillerbranchen. Men det kan han selv sætte sig udover.
- Ja, det gør jeg. Selvfølgelig kan man ikke komme væk fra, at der er noget "se mig, hør mig" i vores fag, men på et tidspunkt må man lære, at enten bliver man svinet til eller bekræftet i det, man laver, og skal vi så ikke bare koncentrere os om det, vi laver, lyder det lidt tvetydigt fra Mikkelsen.
Læs mere på Femina.dk.
Mads Mikkelsen er aktuel i filmen "Coco Chanel & Igor Stravinsky", der har premiere i morgen.
Se traileren her: