Kongelige7. november 2022

Heino Hansen stikker til kronprinsen: – Han var ikke beruset – han var helt væk

Heino Hansen tog pis på kronprins Frederiks brandert på Smukfest
Heino Hansen tog pis på kronprinsen og de kongelige hofleverandører.
Heino Hansen tog pis på kronprinsen og de kongelige hofleverandører.
 Foto: Lars H. Laursen

Den røde løber var lørdag rullet ud til en stor fest, da Kronprinsparrets priser skulle uddeles í Ringsted Kongrescenter.

Med et oplagt kronprinspar, der strålede på den røde løber, var humøret højt blandt publikum, der også fik noget at grine af, da komiker Heino Hansen indtog scenen til showet, der blev sendt direkte på DR.

Han lagde blandt andet vægt på, at han selv var blevet kongelig hofleverandør, mens han også bemærkede, at hele otte bryggerier har den ærefulde titel.

Og han var ikke bleg for at tage pis på kronprinsen, og den brandert Frede havde på Smukfest for nogle år tilbage.

– Han havde fået for mange hofleverandører. Men han var ikke beruset. Nej, han var helt væk, som hans datter ville have sagt, sagde Heino Hansen fra scenen.

Med en øl ved sin side, tog Heino Hansen pis på kronprins Frederiks brandert på Smukfest.
Med en øl ved sin side, tog Heino Hansen pis på kronprins Frederiks brandert på Smukfest.
 Foto: Lars H. Laursen

Og den gik rent ind ved kronprinsparret og resten af salen. Både Frederik og Mary skreg af grin over referencen til prinsesse Isabellas kommentar til sin mor for nogle år siden.

Også fødevareproducenten Beauvais er konge hofleverandør, og det var heller ikke gået komikerens næse forbi.

– Hvor meget dåsemad spiser i egentligt for, at de kan blive Kongelig Hofleverandør? lød det fra Heino Hansen.

Før showet mødte SE og HØR Pernille Rosendahl, der både kunne afslører, at hun og Kristian Jensen har fundet en fælles bolig, og at bandet Swan Lee igen er sammen.

Sponsoreret indhold