Margrethe: Helt pjattet med Henrik
Der blev kysset, fjantet, rørt og sendt kærlige blikke i en grad, at man ikke skulle tro, der var tale om det danske kongehus.
Men det var der skam.
Dronning Margrethe og hende prinsegemal var nemlig dybt forelskede, da de dukkede op til pressefotografering i forbindelse med det stort anlagte pressemøde tirsdag, som Margtehe var hovedperson i takket været hendes 40 års jubilæum som regent.
Da det royale ægtepar satte sig i sofaen, var der dydig afstand i mellem dem.
Læs også: Dronning Margrethe i liveshow
Men så begyndte parret at sendte kærlige blikke til hinanden.
Og da de igen skulle op og stå, var dronningen flere gange ved at kysse sin mand - hvilket jo ikke hører sig til under et sådant arrangement.
Læs også: Dronningen: Ikke et ord om aviser
Efter et par af Margrethes ups'ere, hvor hun kom lidt for tæt på gemalen læber, plantede han et smask-kys på sin kones kind.
Og så begyndte fjanteriet virkelig.
Som to nyforelskede teenagere steg farven dem til hovedet, og de grinede løs, inden de forlod salen.
Dronningen og prinsegemalen kunne slet ikke styre deres grineanfald (Foto: All Over)
Margrethe kiggede meget forelsket på sin elskede Henrik (Foto: All Over)
Et lille jubilæumskys er der altid plads til i riddersalen (Foto: All Over)