Anders Agger afslører: Selvmord gav mig idéen til "Sømanden og juristen"

Det var et granatchok, der gav Anders Agger idéen til dokumentarserien ”Sømanden og Juristen – historier fra et hospice”, som kørte på DR i 2011.

For serien på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande handlede om den sidste tid og om at tage afsked. For Anders havde prøvet det stik modsatte – at miste sin bedste ven, som tog sit eget liv uden at tage nogen form for afsked.

Det fortæller han i ”Det sidste måltid” på Radio4.

- Grunden til, jeg lavede det, var, at jeg havde en ven, som ikke sagde farvel.

- Og som simpelt hen efterlod sin familie og vennerne, hvor jeg var en af dem, der var tæt på, i granatchok, fortæller han i udsendelsen.

Med Anders’ egne ord forsøger han blot at oversætte nogle ting fra sin egen skrammelbunke af levet liv. For hvis han går rundt og er ked af noget, er der statistisk set også andre, der gør. Og derfor blev ”Sømanden og Juristen” efter hans bedste vens død.

- For det ikke skal være løgn, så bliver han fundet ude ved vores sommerhus ude ved Vesterhavet, som han skulle låne sammen med sin kone og børn og venner den kommende weekend.

- Og så har han bakket sin bil ind i hjørnet og så havde han gjort det med støvsugerslangen, man ikke skal gøre.

Det var en varm forårsdag i maj. Anders beskriver chokket så voldsomt, at han kan huske alt 1:1 og alligevel kan han ikke huske noget fra dagene omkring hans vens død.

- Det var sådan en hel varm forårsnat. Jeg kan ikke engang huske hvem af os, der finder ham. Men den der efterfølgende dag, hvor vi er samlet alle sammen – ingen kunne sige noget. Det hele stod stille. Og de der dage var ligesom at gå rundt i en liter letmælk, hvor man bare tænkte ”hvordan i alverden var det, at det lykkedes dig ikke at se det der?”

Han understreger, at han ikke bebrejdede sig selv, at han overså signalerne. For til syvende og sidste var der ikke noget, de nærmeste venner kunne have gjort for at forhindre det.

To dage før hans ven tog herfra, sad han hjemme i haven sammen med ham og talte.

- Han var sygemeldt på det tidspunkt. Lis og jeg sad og talte med ham tirsdag aften, da han var forbi os. Fordi det var varmt, så sad vi ude og drak noget læskende. Der var han afklaret og ked af det, men han var altså ikke suicidal. Men nu var han der ikke mere, fortæller han.

Anders havde egentlig aftalt med sig selv, at han af hensyn til vennens nu voksne børn ikke ville blive ved med at bruge deres fars selvmord som eksempel på, hvordan han laver fjernsyn.

- Jeg var simpelt hen så ked af det og følte mig afmægtig, fortæller Anders som forvandlede sin afmægtighed til en dokumentar, han fortsat bliver spurgt til her ti år senere.

- Siden hen har jeg jo kæmpet med, at de ikke skal føle, at der hele tiden er en historie derude, jeg render rundt og fortæller. Men det er stadig den serie, der bliver spurgt til, fortæller han.