De Glade Sømænd: Host op!
Der er ikke rigtig andre som De Glade Sømænd.
Kult-musikerne går deres egne utraditionelle veje - og det virker tydeligvis.
Nu har de lystige sejlere så søsat et nyt projekt, der bryder med normerne.
Læs også: Lægger Landeland ned
Sømændene vil nemlig have deres fans til at betale for udgivelsen af deres nye cd - allerede inden de overhovedet har været i studiet.
- Det er rigtigt, at det er en utraditionel måde at gøre det på, men vi gør det for at komme uden om pladeselskabet og i stedet invitere vores fans til at være med til at udvikle pladen, fortæller skudens matros Thomas Kann til seoghør.dk på Langelandsfestival.
Alle, der spytter i kassen, får adgang til et lukket forum, hvor de kan komme med nye idéer til både tekst og musik og være med til at udvikle de numre, der allerede er i støbeskeen.
Alt afhængig af donationens størrelse får betalende fans også en signeret cd eller ligefrem en sang indspillet særligt af sømændene.
Læs også: Basim: Min sang blev stjålet
- Det går faktisk rigtig godt. Vi har været i gang i en tredjedel af projektets løbetid og har indsamlet en tredjedel af de 150.000 kr., smiler den tilfredse matros.
Du kan se mere om sømændenes projektet i videoen herunder: