Kendte11. november 2022

Paprika Steen afslører: Kæmper med "Empty Nest Syndrome"

I perioder kan den danske skuespiller og instruktør Paprika Steens sorg over at børnene er flyttet hjemmefra være så stærk, at det gør helt ondt.
- Jeg har meget let til tårer øjeblikket, fortæller Paprika, der dog var et stort smil, da hun ankom til prisuddelingen Isbjørnen torsdag aften
- Jeg har meget let til tårer øjeblikket, fortæller Paprika, der dog var et stort smil, da hun ankom til prisuddelingen Isbjørnen torsdag aften
 Foto: Mikael Rieck

En hård overgangsperiode rammer mange forældre, når børnene bliver gamle nok til at flytte hjemmefra. For det er ikke bare de unge mennesker, der skal finde sine egne ben. Også forældrene hjemme ”i reden” kan blive ramt af en sorg, når de skal genfinde sig selv.

Begrebet har endda et navn: ”Empty Nest Syndrome”.

Og nu fortæller den danske skuespiller, der i øjeblikket er biografaktuel som instruktør bag komedien ”Fædre og Mødre”, Paprika Steen, at syndromet kan ramme hende meget hårdt i perioder.

Det gør hun i et interview med Alt for Damerne.

En klump i halsen

Den 58-årige skuespiller kan faktisk få en klump i halsen, når hun taler om tiden, hvor hendes søn Otto pakkede flyttekasserne og efterlod værelset derhjemme.

– Aj, jeg får helt en klump i halsen, når jeg taler om det. Jeg synes, det er forfærdeligt. Forfærdeligt! Og jeg bliver ked af det nu. Jeg har meget let til tårer i øjeblikket. Jeg synes, det er grusomt, når ens barn flytter, og samtidig – når jeg så ser, at han er glad, og det fungerer – så bliver jeg lykkelig, siger hun til ALT.dk, før hun fortsætter:

– Jeg skal jo ikke sidde lårene af ham, og jeg skal vænne mig af med at ringe hver dag. Så nogle gange siger jeg til mig selv: Nu ringer jeg ikke til ham, og så ser jeg, hvor lang tid der går, før han ringer til mig. Det handler jo om, at vi skal slippe hinanden, og at han skal ud i verden selv. Og det er jo egentlig ret smukt. Så det er nok mere vemod, jeg føler.

Jeg synes, det er forfærdeligt. Forfærdeligt! Og jeg bliver ked af det nu.

Paprika Steen om at sidde tilbage i "tom rede"

Den 58-årige skuespiller fortæller videre, at hun får lidt tiltrængt fra fra empty-nest-følelse, når hun arbejder og har travlt. Men lige så snart hun ikke har travlt på med film- eller tv-projekter, så rammer det hende hårdt.

Gift med arbejdet

I oktober indrømmede Paprika Steen direkte fra den røde løber til premieren på filmen ”Lykkelige omstændigheder”, at ensomheden godt kan komme snigende. Især efter ni år som single.

Filminstruktøren erkendte, at hun nok i høj grad er “meget gift med sit arbejde”, og at det nok primært er det, der tager hendes fokus.

– Indimellem er det da også ensomt. Absolut. Røvkedeligt er det indimellem. Men omstændighederne er, som de er, og jeg er meget pragmatisk, og jeg er okay, sagde hun.

Paprika Steen blev skilt fra produceren Mikael Rieks efter 14 år i 2013. Sammen fik de sønnen Otto, der i dag er 22 år gammel.

Sponsoreret indhold