Nu har vi ENDELIG fået svaret: Så stor er Pete Davidsons pik
Ariana Grande, Kate Beckinsale, Kim Kardashian... Og listen er faktisk endnu længere.
Der er mange, der gennem tiden har undret sig over, hvordan filan den 28-årige komiker Pete Davidson formår at score den ene hottie efter den anden, og nu har vi måske - ja, med største sandsynlighed - fået svaret på, hvad Davidsons store hemmelighed er.
Selvom Davidsons eksforlovede, Ariana Grande, tidligere har insinueret, at komikeren bærer rundt på noget særligt, så har Davidson ifølge den forhenværende "Saturday Night Live"-stjerne Jay Pharoah bekræftet, hvad det hele handler om.
- Hey mand, det er Pete. Der er noget i sovsen. Han har noget, okay. Han har noget derinde, siger Pharoah i forbindelse med sit besøg i "The Jess Cagle Show".
- Så jeg talte med ham, og jeg sagde: 'Pete, mand, hvad er det?'. Jeg sagde: 'Hvad er det? Hvad er det, du gør? Hvordan gør du?'.
Ifølge den 35-årige komiker indvilgede Davidson så i at fortælle, hvad al succesen handler om.
- Han sagde til mig, hvad det var. Det er hans udrustning. Det var det, han sagde til mig.
Men udrustning kan jo som bekendt være et vidt begreb, og heldigvis for os, så sørgede Jay Pharoah for, at Davidson fik uddybet sin forklaring.
- Han sagde: 'Ja, min bror, den er 23 centimeter', fortsætter Pharoah, hvortil SE og HØR kan bekræfte, at jo, det er meget.
En sød fyr
Men nu skal vi heller ikke ende i en situation, hvor "The King of Staten Island"-stjernen bliver negligeret til noget så banalt som størrelsen på sin penis, og det slår Jay Pharoah da også en streg under.
Pharoah siger nemlig, at det også er takket være Davidsons sårbarhed og personlighed, at han formår at tiltrække den ene labre larve efter den anden. Noget som Kim Kardashian også har bekræftet.
- Pete er bare en sød fyr. Han er sød. Han er sårbar, siger Pharoah.
Samtidig lyder det fra den forhenværende "SNL"-kollega, at Davidson i den grad også kæmper med nogle personlige ting, der kan gøre tilværelsen en smule svær.
Blandt andet har Pete Davidson tidligere selv fortalt om, hvordan han lider af borderline personlighedsforstyrrelse.
Pete Davidson har senest kærestet med "The Kardashians"-dronningen Kim Kardashian. De mødte hinanden under indspilningerne til et afsnit af "SNL", men lykken varede desværre ikke evigt, og efter kun ni måneder sluttede romancen.
Siden da har Twitter haft travlt med at komme med sit bud på, hvem der bliver Davidsons næste erobring.