Det frække6. december 2022

Utroskabscoach: Det skal du gøre, hvis din kæreste har været utro

Du kan faktisk godt vælge at blive hos din kæreste, selvom han har knaldet udenom, mener utroskabscoach
Annabelle Taylor oplevede selv utroskab, men valgte at blive hos sin mand. Nu deler hun ud af sine erfaringer.
Annabelle Taylor oplevede selv utroskab, men valgte at blive hos sin mand. Nu deler hun ud af sine erfaringer.
 Foto: tiktok.com/@annabelletayylor

Din først instinktive følelse er: ‘Jeg flår pikken/hovedet af dig!’ Den næste er: ‘Skrid ud af mit liv!

Men måske er der andre og bedre løsninger, hvis din kæreste har været utro, og du stadig elsker ham.

Sexlegetøjsbokse giver nyt liv i forholdet

Det mener utroskabscoachen Annabelle Taylor, der selv har oplevet, at hendes mand var utro.

Nu kører den 33-årige amerikaner et online utroskabsforum, hvor hun kommer med gode råd til at tackle utroskab i et forhold - altså ikke om hvordan man bedst er utro, men hvordan man som par kan komme videre efter en af parterne har haft et sidespring.

Blev hos manden

Så hvor mange lader sig skille i vrede og sorg, valgte Taylor selv at blive ved sin mands side:

- Da jeg oplevede min mands utroskab for tre år siden, ændrede hele mit liv sig. Men efterhånden som jeg er blevet tryg og helet i mit liv, har jeg lyst til at tale mere og mere om min erfaringer, siger Annabella, der således åbnede en tiktokkonto hvor hun kunne dele ud - som her:

- Derpå ville jeg gerne hjælpe mennesker på et mere individuelt plan, så jeg blev coach, og nu har jeg klienter fra hele verden, lyder det fra coachen, der mener, at der er meget skam forbundet med at forblive sammen med en kæreste, der har knaldet ved siden af.

Og det er da heller ikke ukompliceret at blive med kæresten. Det tog Taylor mange måneder med seriøse overvejelser. Det gjorde næppe sagen bedre, at begge hendes forældre i den periode fik kemoterapi med cancer…

Sexet undertøj booster begges lyst

Beslutning

Da moderen så døde efter syv måneder, besluttede hun sig for et at vælge forholde til.

- Han var der for mig og hjalp mig igennem den svære tid på alle måder.

Nu råder hun altså andre kvinder til at blive - hvis de altså føler, at der er det rigtige valg.

- Der er mange komplicerede grunde til, at folk bliver. Det kan være økonomiske eller at de bare ikke er klar til at skride. For mig var dels fordi vi især arbejdede hårdt psykologisk, hvilket gav pote, så vi fandt tilbage til hinanden på en sund måde, siger Annabelle, der tager 40 dollar i timen for sine samtaler med svigtede klienter.

Taylors hovedbudskab er åbenhed:

- Det er meget bevidst beslutning, hvor man efter utroskab skaber en kultur i forholdet, der handler om, at alt skal på bordet. Så får man en kultur, hvor utroskab ikke er tabu, man taler om det hver dag, man arbejder sig igennem problemerne sammen for at forstå, hvorfor det skete.

- Og så skal man slutte fred med smerten og sviget, der skal være plads til den svigtedes smerte og til, at den utro kan dykke dybt i sig selv for at finde ud af, hvorfor vedkommende gjorde det.

Sexpuden giver nyt liv til klassiske stillinger

Her er utroskabscoachens 9 bud:

Lyt til hvad din krop siger om, hvordan du har det.

Fysisk afstand til din partner kan være en god ide (fx flytte for en kort periode, ikke dele soveværelse).

Find ud af, hvad der er bedst for dig og ikke, hvad du tror verden forventer sig af dig.

Skab en åben kultur, hvor I taler åbent og ærligt om utroskaben.

Arbejd jer som par gennem jeres triggers og problemer.

Sæt dine egne grænser.

Giv plads til den svigtedes følelser

Giv plads til, at den utro kan finde ud af, hvorfor vedkommende har været utro.

Gå til psykolog.

Hvad er utroskab?

Hvad er egentlig utroskab? Vi har alle forskellige definitioner og grænser, viser det sig. Et tysk studie med 8000 deltagere i alle aldre peger dog på, at stort set alle mener, at sex er utroskab.

Men derfra bliver det en smule mere mudret. Kys bliver af de fleste set som utroskab, hvis der også er følelser blandet ind, erotisk kontakt online og det har stået på gennem længere tid. Et kys alene gør det dog ikke ud for utroskab.

Et langvarigt kram betragtes også af de fleste som utroskab, men kun hvis der samtidig er følelser indover, og erotiske udvekslinger online og det har stået på længe. Et kram alene har kun 11 procents sandsynlighed for at blive set som utroskab.

Tidligere studier har peget på, at mænd betragter seksuel utroskab som værre, mens kvinder ser følelsesmæssigt utroskab som det værste. I dette studier der dog ingen forskel på kønnene. Tilgængæld er unge mere klar til at dømme noget som utroskab end ældre.

Sponsoreret indhold