Krimi15. november 2022

Festede, da datteren forsvandt: Er Casey Anthony mor eller morder?

Da Caseys lille datter forsvandt, alarmerede hun ikke politiet. I stedet valgte den ”bekymrede” mor at feste og danse natten lang. Snart vil hun stå frem med sin egen side af historien
Casey Anthony havde ikke travlt med at bekymre sig om sin datter få dage efter, at datteren på mystisk vis var forsvundet. Her er hun fotograferet på en bar i Orlando.
Casey Anthony havde ikke travlt med at bekymre sig om sin datter få dage efter, at datteren på mystisk vis var forsvundet. Her er hun fotograferet på en bar i Orlando.
 Foto: MEGA

En varm junidag modtog alarmcentralen i Florida et uhyggeligt opkald. En bedstemor bønfaldt politiet om at lede efter hendes 2-årige barnebarn, Caylee.

- Jeg har fundet ud af, at mit barnebarn er blevet taget, hun har været væk i en måned, skreg en grædende Cindy i telefonen.

Mellem tårerne kom bedstemoren med en anden gruopvækkende oplysning:

- Jeg fandt min datters bil i dag, og det lugtede som om, at der havde været et lig i den forbandende bil!

Casey Anthony havde ikke travlt med at bekymre sig om sin datter få dage efter, at datteren på mystisk vis var forsvundet. Her er hun fotograferet på en bar i Orlando.
Casey Anthony havde ikke travlt med at bekymre sig om sin datter få dage efter, at datteren på mystisk vis var forsvundet. Her er hun fotograferet på en bar i Orlando.
 Foto: MEGA

Alarmopkaldet blev startskuddet til ét af USA’s mest mystiske og makabre sager. For hvor var 2-årige Caylee? Hurtig rettede politiet mistanken mod Caylees egen mor: 22-årige Casey Anthony.

Selv havde den unge mor en forklaring på, hvor hendes datter var. Overfor både Cindy og politiet fastholdt Casey, at hun den skæbnesvangre sommerdag i 2008 havde afleveret sin datter til en barnepige.

Men da hun kom for at hente Caylee, var hverken datter eller barnepige i huset. Men af uforklarlige årsager slog Casey ikke alarm. I stedet fandt hun sit pæneste festtøj frem og drak og dansede i flere dage på en nærliggende natklub.

Lille Caylee forsvandt i 2008 - men der gik en måned, før at hendes mor indrømmede, at datteren var væk.
Lille Caylee forsvandt i 2008 - men der gik en måned, før at hendes mor indrømmede, at datteren var væk.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det var først en måned senere, da den bekymrede bedstemor slog alarm, at 2-årige Caylee blev efterlyst – og hendes mor blev anholdt og sigtet.

Politiet finkæmmede Caseys bil, og efterforskningen viste, at der rigtignok havde ligget et lig i bilen. Der blev også fundet rester af kloroform. I oktober 2008 blev hun derfor formelt tiltalt for overlagt mord på sin egen datter.

Om kort tid vil Casey Anthony, 36, stå frem for første gang på tv. I den tre afsnit lange dokumentar ”Casey Anthony: Where The Truth Lies” vil hun – måske – fortælle sandheden for første gang.
Om kort tid vil Casey Anthony, 36, stå frem for første gang på tv. I den tre afsnit lange dokumentar ”Casey Anthony: Where The Truth Lies” vil hun – måske – fortælle sandheden for første gang.
 Foto: Casey Anthony: Where The Truth Lies

Det var dog først to måneder senere, at man fandt resterne af et barnelig – lille Caylee – blot 800 meter fra Casey Anthonys hjem.

Retssagen mod Casey begyndte 24. maj 2011 – og den blev et tilløbsstykke uden lige. I medierne var Casey allerede blevet døbt ”monster-moderen”, og mange var ikke et sekund i tvivl om, at hun ville blive dømt skyldig.

Kun én gang har Casey Anthony udtalt sig i sagen. Hun fortalte blandt andet:

- Baseret på dét medierne skrev – historien om en kvinde der ikke kunne redegøre for en måned hvor hendes barn var væk, hvis forsvar var en tragisk drukneulykke uden vidn
Kun én gang har Casey Anthony udtalt sig i sagen. Hun fortalte blandt andet: - Baseret på dét medierne skrev – historien om en kvinde der ikke kunne redegøre for en måned hvor hendes barn var væk, hvis forsvar var en tragisk drukneulykke uden vidneudsagn – så forstår jeg godt den respons, jeg fik fra folk. Jeg forstår, hvorfor folk har de meninger, som de har.
 Foto: Scanpix Denmark

Forsvareren forsøgte at overbevise juryen om, at Casey ikke slog sin datter ihjel. I stedet forsøgte han at overbevise juryen om, at Casey var offeret: Datterens død var nemlig en tragisk ulykke.

16. juni 2008 var lille Caylee ved et uheld druknet i bedsteforældrenes svømmebassin – og det var Caseys far, der sammen med Casey havde forsøgt at skjule dødsfaldet.

Anklagerne forsøgte hårdnakket at modbevise den historie. Der blev blandt andet lagt vægt på beviserne, der blev fundet i Caseys bil – og så mente anklagerne også, at ingen mor ville feste natten lang, når ens datter var druknet eller forsvundet.

Det var bedstemoren Cindy Anthony, der meldte sit barnebarn savnet. Hun frygtede, at der var sket lille Caylee noget grufuldt.
Det var bedstemoren Cindy Anthony, der meldte sit barnebarn savnet. Hun frygtede, at der var sket lille Caylee noget grufuldt.
 Foto: Scanpix Denmark

Trods de tungtvejende beviser endte dommen med en frifindelse til Casey Anthony. Hun blev kun kendt skyldig i at have givet falsk vidneforklaring til politiet, da hun havde opdigtet barnepigen. 7. juli 2011 blev hun idømt fire års fængsel for denne lovovertrædelse. Men hun blev altså frifundet for mordet på sin datter.

Ni år efter, i 2017, gav Casey sit allerførste interview. Hun fastholdt sin uskyld med næb og klør.

I retten forsøgte forsvareren at fremstille Caylees død som en ulykkelig ulykke. Imens lyttede Casey og græd. Men var der tale om krokodilletårer?
I retten forsøgte forsvareren at fremstille Caylees død som en ulykkelig ulykke. Imens lyttede Casey og græd. Men var der tale om krokodilletårer?
 Foto: Scanpix Denmark

- Jeg giver ikke en skid for, hvad alle andre måtte tænke. Jeg har det fint med mig selv, og jeg sover ganske godt om natten, fortalte Casey.

På spørgsmålet om den skæbnesvangre sommerdag i 2008, hvor Caylee forsvandt, havde Casey ikke meget at fortælle. Hun fastholdt stædigt, at hun ikke er skyld i datterens død:

- Jeg er ikke engang sikker på, hvad der virkelig skete den dag i dag, fortalte hun.

Trods tunge beviser i sagen valgte juryen – efter at have voteret i 10 timer, 40 minutter og 33 sekunder – erklære Casey Anthony ”ikke skyldig” i overlagt mord.
Trods tunge beviser i sagen valgte juryen – efter at have voteret i 10 timer, 40 minutter og 33 sekunder – erklære Casey Anthony ”ikke skyldig” i overlagt mord.
 Foto: Scanpix Denmark

Det var mange andre til gengæld: Mange mente dengang – og i dag – at Casey er skyld i sin datters død. For hvorfor gik der en hel måned, før at hun indrømmede, at hendes datter var væk? Og hvordan kunne hun få sig selv til at feste på en natklub blot dage efter, at lille Caylee forsvandt?

Sponsoreret indhold