Kendte15. november 2022

Nu er det slut for Tobias Dybvad og konen: Lægger projekt i graven

Komikeren og hans bedre halvdel lukker deres børnebogsforlag
Tobias Dybad og hans hustru, Marie Stegger Dybvad, lukker deres forlag ned.
Tobias Dybad og hans hustru, Marie Stegger Dybvad, lukker deres forlag ned.
 Foto: Mikael Rieck

Efter blot to år på bagen har Tobias Dybvad og hans kone, Marie Stegger Dybvad, valgt at kaste deres børnebogsforlag i graven.

Forlaget, Charleys Mor, stiftede de sammen tilbage i 2020, men nu er det altså slut.

Det oplyser parret i en video på forlagets Facebook-side.

- Der sker så mange nye og spændende ting, hvilket betyder, at forlaget skal nye veje, lyder det fra Marie Stegger Dybvad i videoen, før hun bliver afbrudt af sin komiker-mand.

- Ned i graven med det, siger han kort og kontant.

- Forlaget skal jo ikke nye veje. Det er os, der skal nye veje, fortsætter han grinende.

Forlaget er navngivet efter parrets søn, Charley, som blev født i 2019.

Da parret stiftede forlaget udgav de samtidig bogen "Drillepinden", som - ifølge deres hjemmeside (link fjernet) - var et "forsøg på at få børn til at udnytte deres eget potentiale på en ny og sjovere måde".

Fordi Charleys Mor nu lukker ned, har Tobias Dybvad og Marie Stegger Dybvad valgt at sætte deres lager af resterende bøger billigt til salg.

De kan nu fås til "energi-venlige-priser", som komikeren formulerer det i videoen.

Sponsoreret indhold