Krimi15. november 2022

Tungt bevæbnet politi til stede: Anmeldelse om mand med pistol

Københavns Politi er lige nu talstærkt til stede på Nørrebro i København
Tung bevæbnet politi er rykket ud til Nørrebro, hvor de har fået en anmeldelse om, at en person er blevet set med en pistol.
Tung bevæbnet politi er rykket ud til Nørrebro, hvor de har fået en anmeldelse om, at en person er blevet set med en pistol.
 Foto: Presse-fotos

Københavns Politi har tirsdag eftermiddag fået en anmeldelse om, at der er set en person med en pistol.

Derfor er de rykket talstærkt ud til Sandbjerggade på Nørrebro i København.

- 13.41 får vi anmeldelse om, at en mand skulle være set med en pistol i Sandbjerggade. Vi er derfor til stede derude. Vi søger p.t. i området, blandt andet med hund, men vi har på nuværende tidspunkt ikke fundet en pistol, lyder det fra Københavns Politis kommunikationsafdeling til avisen BT.

Det skriver BT.

SE og HØR har siden været i kontakt med Københavns Politis kommunikationafdeling, der kan fortælle, at indsatsen er afblæst.

- Vi kørte ud på Sandbjerggade, hvor en person skulle være set med en pistol. Vedkommende skulle være gået ind i en opgang, men det er ikke lykkedes os at finde en pistol.

Københavns Politi kan derudover fortælle at de personer, som de har truffet derudove, ikke har haft noget med sagen at gøre.

Politiet har derfor afblæst aktionen.

Betjente bevæbnet med maskinpistoler er lige nu talstærkt til stede på Nørrebro i København efter meldinger om, at en person er blevet set med en pistol.
Betjente bevæbnet med maskinpistoler er lige nu talstærkt til stede på Nørrebro i København efter meldinger om, at en person er blevet set med en pistol.
 Foto: Presse-fotos

Sponsoreret indhold