Umut Sakarya bryder fuldstændig sammen efter video: – Jeg kan ikke bære det
Det var langt fra nemt for 32-årige Umut Sakarya, da organisationen “5 skoler”, der således bygger skoler til børn, der vokser op uden basal uddannelse, spurgte, om han ikke ville hjælpe med at lave en særlig video.
Videoen skulle således optages på tyrkisk og vise børnenes madmor, hvordan man laver havregrød til de børn, der i den grad sulter.
– De dygtige folk fra “5 skoler” fortalte mig, at deres børn tit kommer i skole og er dødsens sultne, fordi de simpelthen ikke får noget mad – fordi der ikke er mad nok til alle, forklarer den garvede kok i et opslag på Instagram, hvor han desuden også deler en bid af videoen på tyrkisk.
Men i slutningen af videoen kan man også se Umut Sakarya fuldstændig opløst i tårer. Og det er der i den grad ikke noget at sige til:
– Opgaven var at lave havregrød på vand …. uden sukker, uden mælk, uden smør, uden smag, uden noget. Bare havregryn og vand. Jeg brød sammen efter at have filmet opskriften, forklarer Umut i opslaget og tilføjer, hvor skrækkelig en situation de stakkels børn står i.
– Jeg har grædt og grædt. Mit hjerte kan ikke bære det.
Læs hele det rørende Instagram-opslag fra Umut Sakarya nedenfor.