Frygtelig tragedie: 2-årig sultede ihjel i lejlighed, efter faren døde
En frygtelig tragisk sag har nu set dagens lys i delstaten New York, efter det lokale politi har fortalt historien om, at en far og søn mistede livet i en lejlighed i Geneva, New York tilbage i februar.
15. februar fandt myndighederne 59-årige David Conde Sr og 2-årige David Conde Jr. døde i deres lejlighed i den lille amerikanske by i delstaten New York. Og årsagen er hjerteskærende.
Det amerikanske medie NBC News skriver, at faren er død af en hjerte-karsygdom.
Efter farens bortgang har den 2-årige dreng været alene i lejligheden, og den lille purk har selvfølgelig ikke kunnet tage vare på sig selv, og derved er han sultet ihjel.
Politiet fandt dem begge to i soveværelset.
– Vi tror, Hr. Conde er gået bort først, og så har barnet ikke været i stand til at få noget mad efter farens bortgang, fortæller politiet i deres pressemeddelelse.
Den lille familie blev sidst set i live i januar 2022 i år, og efterforskerne fortæller, at intet tyder på, at der er sket noget kriminelt. Det er bare en tragisk ulykke.