Kendte20. november 2022

“Power Rangers”-stjernen Jason David Frank er død

Skuespilleren, der spillede den grønne "ranger", blev kun 49 år gammel
Jason David Frank efterlader sig sine fire børn.
Jason David Frank efterlader sig sine fire børn.
 Foto: Charles Sykes/Invision/AP

Er man barn af 80´erne eller 90´erne, har man utvivlsomt brugt meget tid sammen med ham.

Jason David Frank var nemlig blandt de helt originale skuespillere, der tog i forbindelse med “Power Rangers” tog verden med storm.

Her spillede han ikoniske Tommy Oliver, der var den grønne ranger i flokken.

Men bag facaden, har han angiveligt kæmpet med andre ting.

TMZ skriver, at Jason David Frank er gået bort.

Mediet, som har været i kontakt med skuespillerens repræsentant, Justine Hunt, beretter ydermere, at den 49-årige stjerne har taget sit eget liv.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

– Vær søde at respekter familien og vennernes privatliv i denne forfærdelige tid, hvor vi kommer os over tabet af så et vidunderligt menneske, siger hun og fortsætter.

– Han elskede sin familie, venner og fans meget højt. Han vil i den grad blive savnet.

De maskeklædte superhelte tørnede for første gang ud sammen tilbage i 1993, og her var Jason David Frank blandt de første, der fyldte fjernsynsskærmene i mange hjem.

Han var en del af superheltegruppen i tre sæsoner, og det blev til hele 123 afsnit med Jason David Frank som Tommy Oliver.

Skuespilleren efterlader sig sine fire børn – Hunter, Skye, Jenna og Jacob.

Sponsoreret indhold