Undrer sig: Hvorfor sidder præsidenten med ham?
Så blev VM sparket igang med både stor åbningsceremoni, taler og selvfølgelig opgøret mellem værterne fra Qatar og Ecuador.
I den såkaldte "royal box" sad sheiker og andre royale mennesker - og naturligvis FIFA-præsidenten, Gianni Infantino. Men så opdagede internettet, at FIFA-præsidenten også sad ved siden af en anden person, der ikke direkte havde noget med VM-slutrunden at gøre.
En person, der viste at at være den Saudi Arabiske kronprins, Mohammed bin Salman.
Det fik hurtigt sociale medier til at spekulerer over, hvorfor de to sad sammen og tydeligvis hyggede sig gevaldigt.
Mange spekulerede i, om mødet kan have noget at gøre med Saudi Arabiens åbenlyse interesse at VM-værtskabet i 2030. Blandt andet journalist Laurie Whitwell.
Det er ikke første gang, de to ses sammen til sportsarrangementer. De sad også ved siden af hinanden til åbningskampen ved VM i Rusland i 2018, hvor Rusland mødte netop Saudi Arabien. De overværede også boksekampen mellem Anthony Joshua og Oleksandr Usyk i august.
Mohammed bin Salman er en kontroversiel person, der, ifølge Daily Mail, blandt andet er blevet beskyldt for at stå bag flere menneskerettighedskrænkelser i hjemlandet samt at have godkendt mordet på den Saudi Arabiske journalist Jamal Khashoggi tilbage i 2018.
At de to sidder sammen under en fodboldkamp i lige præcis Qatar har også fået flere til at undre sig. Saudi Arabien har nemlig haft boycottet Qatar de seneste fire år. Et boycott, der synes at være glædeligt glemt nu.
FIFA har siden udnævnelsen af Qatars VM-værtskab tilbage i 2010 haft flere kedelige sager om korruption hængt over sig. Nu kan nye spekulationer få lov til at få frit løb.
Imens kritikken over tildelingen af værtskabet til Qatar har buldret derudaf, har Gianni Infantino garanteret, at det bliver det bedste verdensmesterskab nogensinde.
Og Infantino går næppe selv sulten i seng imens VM står på. Ifølge FIFA's årsrapport fra 2021 tjener FIFA-præsidenten 22,4 millioner danske kroner om året. Det skriver Finans.
Den løn svarer til 2.600 kroner i timen døgnet rundt, imens VM-bolden ruller.