Simon Cowell viser vildt vægttab frem
Knap tyve kilo har Simon Cowell smidt i et imponerende vægttab.
Et vægttab den engelske musikmogul i går viste frem, da han sammen med sin forlovede, 45-årige Lauren Silverman, forlod Variety Club Showbusiness Awards.
I et diskret jakkesæt med en tynd striktrøje indenunder kom han gående og kunne vise, at der var knap så meget Cowell i går aftes, som der tidligere har været.
Den 63-årige “America’s Got Talent”-dommer har tidligere på året fortalt om sit vægttab.
Her understreger han, at han ikke har fået en fedmeoperation, men det handler om en kostomlægning. Både tærter, rødt kød og gluten har fået kniven, efter han er gået på kur.
Derfor indrømmer han også, at han sjældent spiser på restauranter mere, fordi han ikke er “den store spiser”. I stedet tager han gerne en toast med bønner, inden han tager afsted.
Motion er også blevet en fast del af musikerens hverdag, og han går meget nu, efter en ulykke i 2020, hvor han brækkede ryggen. Nu står den på lange gåture hver dag i stedet.