Måtte forlade skærmen: Nadia Nadim fik besked om mors død på arbejdet
Nadia Nadim fortalte i onsdag på sin Instagram, at hun havde mistet sin mor.
Hendes mor, Hadima Nadim, døde tirsdag i en ulykke, hvor hun blev påkørt af en hjulgraver.
Den danske fodboldstjerne fik beskeden om morens død, imens hun var på arbejde som ekspertkommentator for TV-stationen ITV. Det skriver NewsBreak.
Hun forlod studiet og kom ikke tilbage igen.
- Nadia Nadim er blevet tvunget til at forlade skærmen, sagde studieværten Mark Pougatch til seerne.
Nadia Nadim arbejdede som ekspert under Danmarks kamp mod Tunesien og skulle have været med i nedtaktsstudiet efter kampen.
Hendes kolleager fortsatte, ifølge Daily Mail, deres arbejde til trods for at være dybt berørte over situationen.
- Jeg har mistet mit hjem, og jeg ved, at intet kommer til at føles på samme måde igen. Livet er uretfærdigt, og jeg forstår ikke, hvorfor det skulle ske for hende og på den måde. Jeg elsker dig, og vi ses igen, skrev Nadia Nadim på onsdag sin Instagram.
Morens død betyder, at Nadia Nadim og hendes fire søstre nu er forældreløse.
Deres far blev slået ihjel i Afghanistan i 1999.
Nadim og resten af familien flygtede derefter til Danmark.