Tom Holland og Zendaya stadig smaskforelskede: Klar til fremtiden
Lige siden 2017 svirrede rygterne om, at skuespiller Tom Holland, 26, og Zendaya, 26, skulle have fundet melodien sammen, efter de begge medvirkede i filmen “Siderman: Homecoming”.
Men det var altså først, da der blev delt en række billeder af parret, der ikke kunne holde læberne fra hinanden sidste sommer, at de to krøb til korset og indrømme, at de dannede par.
Kort efter bekræftelsen lød det dog, at en af årsagerne til, at parret havde holdt deres romance for sig selv i så mange år var, at de var blevet forbudt at date under indspilningerne.
Det overholdt de to dog ikke, og i dag, et år efter parret kunne bekræfte deres forhold, er de to fortsat smaskforelskede.
– De er begge klar til at slå sig ned, og de planlægger helt sikkert en fremtid sammen, lyder det fra en kilde tæt på parret til US Weekly.
Meget tyder altså på, at trods både “Euphoria”-stjernen og Tom Holland gerne holder tæt om deres romance, så står de to fortsat stærkt.
Om der er både børn og giftemål på tapetet, ja, det holder parret altså endnu for sig selv.