Reality26. november 2022

Mie Fitness deler ud af sine meget personlige historier: Det er sådan, andre kan forstå mig

”Robinson”-dronningen Mie Fitness har en hård fortid, som hun mere end gerne fortæller om for at forklare andre, hvorfor hun er, som hun er
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mie fortæller om sin meget personlige historie her.
 Video: Kaspar Wenstrup/Sladderministeriet/SE og HØR

Siden Mie Fitness tonede frem på skærmen i ”Robinson ekspeditionen”, er hendes historie delt vidt og bredt på flere medier. Og det har den veltrænede coach intet imod – tværtimod faciliterer hun gerne snakken.

For selv om det er nogle alvorlige emner, Mie Fitness kommer ind på, når hun fortæller om sit liv, så er det vigtigt for hende at få sagt, hvordan hun er blevet den, hun er.

- Det er min egen historie, og jeg kender jo min egen historie, begynder Mie Fitness, da snakken i SE og HØR-programmet ”Sladderministeriet” falder på de mange personlige emner, der er kommet frem, efter hendes deltagelse i ”Robinson ekspeditionen”.

- Jeg har aldrig været bleg for at fortælle om mit liv og dele ud af mine historier. Dem har jeg delt ret meget ud af, mens jeg var dernede. Det var mig, der underholdt omkring bålet.

Blandt andet har Mie Fitness delt historien om sit tidligere misbrug af steroider samt historien om datteren, der døde kun 18 måneder gammel.

Mie Fitness har siden 2014 konkurreret i fitnesskonkurrencer. Det er en af grundene til, at hun har skiftet til det lidt anderledes efternavn.
Mie Fitness har siden 2014 konkurreret i fitnesskonkurrencer. Det er en af grundene til, at hun har skiftet til det lidt anderledes efternavn.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- Jeg kan egentlig godt lide, at jeg bare selv kommer ud og fortæller, hvem jeg er som menneske, og hvad jeg har været igennem.

- Og for mig er det også en måde at forklare på, hvorfor jeg er gået de veje, jeg er. Det tror jeg egentlig giver lidt bedre forståelse for de fleste, forklarer Mie Fitness og uddyber:

- Når de hører min historie, så giver det mening, at jeg ikke lever et liv, hvor jeg er gift, har børn og et otte til fire-job.

- De første par uger, ”Robinson” blev sendt, da var der alle mulige kommentarer på diverse artikler.

- Det var sådan noget med, at folk var virkelig skeptiske over for, hvem jeg var, og hvorfor jeg havde den stemme, hvorfor jeg var så trænet og så videre. Så går der tre-fem uger, og nu er der kun kærlighed. Det er virkelig overvældende.

Se Mie Fitness fortælle mere i klippet øverst i artiklen. Du kan også se hele afsnittet af "Sladderministeriet" med Loay og Mie her:

Sponsoreret indhold